Lyt til artiklen:

New Holland gør majsplukning smartere

00:00
Hastighed: ???x
01:50

New Holland har ikke bare finpudset designet på deres majsplukkebord, de har også nappet en sølvmedalje i Agritechnica Innovation Awards for seriens automatiserede systemer.

Il Trattore: Fiat-ånden er vendt tilbage til Agritechnica

Se også:

Il Trattore: Fiat-ånden er vendt tilbage til Agritechnica

Fra idé til effektiv høst

De nye 12- og 16-rækkede skæreborde er udviklet til at få det maksimale ud af især CR-mejetærskerne, forklarer New Holland.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De nye rækkeenheder er smallere og lettere, så der kan køres med bredere konfigurationer uden at gå på kompromis med effektiviteten.

Og med det uafhængige drevdesign, hvor drivlinjerne til rækkeenheder og stængelsnittere er adskilt, reduceres belastningen på komponenterne. Det betyder færre sliddele, længere levetid, og som New Holland selv siger, en klar vej mod mere automatiseret drift.

435 hk: T7 XD banker på hos de store drenge

Se også:

435 hk: T7 XD banker på hos de store drenge

Snegl med appetit

Indføringssneglen i 9200-serien er ikke bare ny, den er størst i klassen, forklarer producenten.

Det giver et mere stabilt flow af majs ind i mejetærskeren, selv når marken står tung og grøn. Det hele handler om at holde maskinen i gang med høj fart og minimal spildtid, og ifølge New Holland er det netop her, de nye borde virkelig trækker fra.

Et integreret system overvåger glidekoblingerne på både rækkeenheder og stængelsnitter. Skulle noget være ved at sætte sig fast, får føreren en advarsel i realtid. Det betyder færre stop og mindre risiko for skader.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Innovationerne i 9200-serien er ikke gået ubemærket hen. Systemet, der med brug af kunstig intelligens automatisk justerer dækplader, stængelruller og skærebordets vinkel efter afgrødeforholdene, blev belønnet med en sølvmedalje ved Agritechnica Innovation Awards. Resultatet er et skærebord, der tilpasser sig marken løbende, reducerer spild og forbedrer høstpræcisionen.