Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Drop besværet: Ét samlestykke passer til hele kæden
Du kender det måske. Du er godt i gang i marken, måske midt i kartoffeloptagningen, og pludselig kører du noget op i optageren.
Det kan være en jernstang eller en kæmpe sten, der sætter sig på tværs i kæden. Eller måske er det bare en slidt kæde, der får kæden til at give op, og her er det altid i samlestykkerne, der er hårdest ramt.
Uanset hvad, så er det samme mareridt hver gang: Kæden skal sikkert trækkes helt ud, renoveres eller skiftes, og arbejdet går i stå i længere tid. Alene bøvlet med bare at samle kæden, mens den sidder på, kræver en del at kunne gøre alene og uden remedier.
Alle, der har kørt stenstrenglægger, frilægger eller optager, ved præcist, hvor irriterende det er. Men nu er der en løsning
For tyske Ricon, en del af Grimme Group, har udviklet et helt nyt kædesystem, de kalder Riconda, som endda har fået en sølvmedalje ved Agritechnica Innovation Awards 2025.

Mindre bøvl, færre dele
Systemet adskiller sig fra det gamle ved, at samlestykket er vulkaniseret direkte ind i kæden. Tidligere var der både en lang stang, der skulle bankes igennem flere led og skiver. Det kunne være ekstremt bøvlet.
Det nye system giver markant mere stabilitet og længere levetid. I stedet for at fedte rundt med en rodebunke af beslag og bolte, er det kogt ned til en robust ankerplade, en kædestang og to skruer.
Resultatet er, at kæden kan åbnes præcis, hvor du står, og du kan endda gøre det alene uden at hente en makker, forklarer Grimme.

Flere små detaljer, der giver mening
En ekstra bonus er, at kæden kan køre rundt på mindre ruller, hvilket giver et mere jævnt forløb og lavere fald.
De gamle stænger og samlere havde det med ikke at kunne køre helt rigtigt omkring rullerne, og det skabte slid hurtigere og derfor var det også i stængerne i samlingerne, at kæden den ville knække først.
Det nye beslag fylder mindre og er derfor mere fleksibelt til at komme omkring på rullerne.
Og hvor man før skulle have forskellige samlestykker alt efter, hvor på kæden man stod, er der nu ét system, der passer til det hele.
Det betyder også, at kæderne nu kan laves og samles i stykker. Så skulle du uheldigvis få kørt en jernstang op, som bukker eller ødelægger en del af kæden, så er kæden nu opdelt i sektioner, der let kan skiftes ud, forklarer Grimme.





