Lyt til artiklen:

Så mange besøgte Agritechnica

00:00
Hastighed: ???x
01:11

Agritechnica 2025 er ovre. En uges maskinbonanza på Messegelände Hannover er ovre, og nu gør messen status.

De 2.849 udstillere fra 52 forskellige lande, som fyldte hallerne med store og små stande, og store og små maskiner, viste sig frem på fremmeste vis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og set, det blev de. For i løbet af messens forløb fra den 9. til den 15. november blev messen besøgt af intet mindre end 476.000 mennesker, skriver tyske DLG, der står bag messen, i en pressemeddelelse.

Blandt de 476.000 var mange forskellige nationer, og nogle kom i dén grad langvejs fra. Der er registreret gæster fra Holland, Østrig, Italien, Schweitz, Frankrig, Danmark, Storbritannien, Polen, Tjekkiet, USA, Canada og Kina.

Foruden de mange gæster, blev messen også besøgt af over 1.600 journalister og landbrugsinfluencere, fra 55 forskellige lande, og blandt journalisterne var naturligvis Maskinbladets delegation. Hvis du vil se mere til alt det, som vi nåede forbi, kan du følge linket her.