Ikke alle trækker følehornene til sig og venter på bedre tider. Jakob og Sofie Gammelgaard ved Munklinde i Midtjylland overtog i august 2015 en ejendom på 100 hektar, som de fandt efter lang tids søgen. De havde besluttet sig for at starte op med økologisk svineproduktion, og det uden at nogen af dem havde erfaring med økologi eller grise på friland.
Jakob Gammelgaard er uddannet produktionsleder fra Agroskolen i Hammerum og har tidligere arbejdet i konventionelle besætninger, mens Sofie Gammelgaard til dagligt arbejder som dyrlæge. I øjeblikket er hun dog hjemme på barsel med fire måneder gamle Ellen.
Ingen bulkvarer
? Jeg vil ikke lave en bulkvare, men hellere det lidt mere nicheagtige, hvor der er tid til at se den enkelte so i øjnene hver dag?
- Vi har igennem længere tid ledt efter den rigtige besætning, og til en start troede vi faktisk, at det var et traditionelt svine- eller plantebrug, vi skulle have. Under en stor del af min uddannelse lavede jeg den ene udregning efter den anden på forskellige ejendomme, men uanset hvordan det blev sat op, syntes jeg ikke, at regnskabet så ud til at kunne blive godt nok, og det er en af grundene til, at vi i stedet valgte at starte op med økologisk produktion der set over længere tid har været en god forretning, fortæller Jakob Gammelgaard.
- Jeg har i forbindelse med min uddannelse været ude og se et par økologiske besætninger, og det var med til at overbevise mig om, at det var noget, jeg kunne have lyst til. Her var der mulighed for at være meget ude, og det behøvede ikke være større, end jeg ville kunne klare det selv. De konventionelle besætninger bliver kun større og større og færre og færre, og det kan jeg ikke se mig selv i. Jeg vil ikke lave en bulkvare, men hellere det lidt mere nicheagtige hvor der er tid til at se den enkelte so i øjnene hver dag, siger Jakob Gammelgaard om sine 150 søer og fortsætter:
- Hvis jeg skulle have haft en konventionel besætning, skulle jeg nok have mindst 500 til 800 søer, og derudover nogle dyre bygninger, som jeg ville hænge på de næste 30 år. Nu har vi kun investeret i hytter, hegn og besætning, og det kan alt sammen hurtigt afvikles, hvis vi af den ene eller anden grund ikke vil fortsætte, mener Jakob Gammelgaard, der har investeret omkring 10.000 pr. årsso under opstarten.
Markerne dyrkes med havre, byg, hestebønner, ærter, kartofler og græs til folde. Alle afgrøder byttes til færdigfoder, da pillefoder ifølge Jakob Gammelgaard er lettere at håndtere kontra melfoder på friland. Desuden er der heller ikke et male/blande anlæg på ejendommen.
En ordentlig oprydning
Ved overtagelsen af ejendommen blev der sat ind med den helt store oprydning alle steder.
- Vi overtog ejendommen midt i høsten, så det var det første, vi skulle have gjort. Halvdelen af jorden var økologisk drevet ved overtagelsen, men der var ikke gjort meget for at ukrudtsbekæmpe, gøde eller vande, så den første høst gav ikke ret meget, forklarer Jakob Gammelgaard, og tilføjer at resten af jorden nu er under omlægning til økologi.
- Vi ryddede en masse beplantning og tilgroede områder, og har i det hele taget ryddet en masse op, inden de første 18 gylte ankom 10. december. Senere hen er der en sneskadet bygning, vi skal have revet ned, men lige nu bruger vi den til træningsstald til de nyindkøbte gylte, der blandt andet skal vænne sig nyt foder, temperaturerne og et stødhegn, inden de bliver lukket ud på de større marker. De går i træningsstalden i tre uger, hvorefter de kommer over i en lidt større fold, inden de til sidst kommer ud på de "rigtige" folde. De skal have tingene præsenteret i små trin, for det er en stor omvæltning for dem at komme udenfor og gå. Vi flytter meget rundt med dem, men det er godt givet ud i den sidste ende, mener Jakob Gammelgaard.
Selve arbejdet på gården foregår i en vis form for samarbejde og maskinfællesskab med Jakob Gammelgaards bror og forældre, der hver især har gårde på henholdsvis 110 og 60 hektar. De bor begge i en radius af fem kilometer fra Jakob og Sofie Gammelgaard.
De første faringer
Januar, februar og marts gik en stor del af tiden med at sætte hegn og hytter op, og den 12. februar kom den første faring.
- Det var en kold periode at gøre sig de første erfaringer med faringer på friland, og i det første hold fravænnede vi da også kun 8,5 grise pr. kuld. Nu fravænner vi 10,5 grise pr. kuld, så det går ok. Vi kører med tre-ugers drift, og får derfor også lidt stor spredning på de fravænnede grise. Vi fravænner grisene på en fravænningsmark, hvor der er store fællesskure. Her skal grisene gå i fire-fem uger, før de skal videre til en nabo, der aftager to tredjedele af vores cirka 3.000 producerede grise pr. år. Det første hold er netop kommet af sted, og i det hold var der nogle, der vejede over 40 kg, hvor de kun skulle have vejet 30. Den sidste tredjedel har vi ikke nogen fast aftager til, men jeg er overbevist om, at det ikke bliver et problem at komme af med dem, siger Jakob Gammelgaard.
- Aftalen med naboen kom lidt tilfældigt på plads. Jeg var ovre hos ham i høst for at vende noget halm, og spurgte for sjov, om han da ikke skulle have mine grise, men det afviste han. Få dage senere ringede han og fortalte, at han havde bestilt et omlægningstjek, og så gik han ellers i gang med at ombygge nogle eksisterende bygninger til økologiske slagtesvin, fortæller Jakob Gammelgaard.
Mangler ordentlig rådgivning
Der er mange nye ting at forholde sig til, og mange spørgsmål og overvejelser når man er nyopstartet landmand, hvilket også er noget, Jakob Gammelgaard har erfaret.
- Der har været mange ting, man gerne lige vil vende med nogen, der har prøvet det her før, men desværre har det været svært at få den rette rådgivning og hjælp. Generelt, synes jeg, at der er for få rådgivere indenfor økologisk produktion, så i stedet har jeg igennem længere tid forsøgt at komme med i en erfa-gruppe. Det har dog ikke været let, og jeg er først nu kommet med i en. Jeg blev anbefalet at komme med i en gruppe med andre unge og nystartede, men det ville jeg helst ikke, for så var vi jo alle i samme situation. Jeg ville med i en gruppe, hvor der var nogle med erfaring, der kunne hjælpe mig med mine spørgsmål. Heldigvis har jeg haft rigtig god sparring med andre økologiske producenter, som har været gode at have i baghånden. Det har været en stor hjælp, understreger Jakob Gammelgaard.
Velfærdsdilemma
Jakob Gammelgaards søer har ikke ring i næsen. Noget han bevidst har valgt fra i første omgang.
- Økologi skulle gerne være lig med mere velfærd for dyrene, og det, synes jeg, ikke en ring i næsen er. Vi lukker dem på græs, men de må ikke rode i det? Det giver ikke meget mening, siger Jakob Gammelgaard, der i det hele taget har lidt udfordringer med sit græsdække.
- Markerne skal jo lægges om så ofte, at græsset aldrig når at blive ret stærkt, og allerede efter kort tid er en helt ny fold på faremarken totalt rodet op, og så er det svært at overholde reglen med en vis del græsdække for at reducere nedsivningen. Derfor har jeg på nogle folde lavet et forsøg, hvor søerne har fået et større areal end krævet, og så har jeg hegnet en del af folden af. På den måde kan den næste so på folden få et stykke, der har fået fred i en periode, og så lukker jeg et nyt stykke af folden af, der så får fred i den næste sos tid på folden. Jeg ved endnu ikke, om det er noget, der fungerer, men nu prøver jeg. Det kræver selvfølgelig lidt ekstra plads, men hellere det end at jeg bliver nødt til at sætte ring i. For så kan mine søer fortsætte med at rode i jorden, fortæller Jakob Gammelgaard.
