Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny vogn: Pressede sneglevogne giver tro på større marked til overlæsservogne
- Sådan en overlæsningsvogn har et hurtigere flow end sneglevognene. Det er i hvert fald noget, vi hører, og det kommer faktisk godt til sin ret. For den her vogn på standen er solgt til en kunde, der tidligere kørte med sneglevogne, men som simpelthen ikke kunne følge med de store nye mejetærskere og alle de tons de laver i timen, siger Leo Pedersen fra Lunde Maskincenter.
Overlæsningsvogne kan bruges til lidt af hvert. Mest er de kendt fra ensilagekørsel, men Leo Pedersen mener, at de får mere og mere relevans til både korn, frø, roer og kartofler.
- Den er hurtigere i sin arbejdscyklus, og så har den fordelen, at mange afgrøder kan håndteres igennem en sæson. Vi ser en stigende interesse fra både roe- og kartoffelfolk, der vil bruge den til at lægge i kule eller bare læsse over i andre vogne, siger han og fortsætter:
- Samtidig er den effektiv i høsten, så det er en vogn, der kan bruges til alt med sit afskubbersystem der blev forbedret i den tidligere model.

Ny 2026 Demmler
Den nye model er vokset fra 45 til 50 kubikmeter på to aksler, og for dem, der virkelig vil flytte noget, kan den fås med tre aksler og 60 kubikmeter.
- Jamen tiden afhænger af opgaven og hvordan, men i mange tilfælde er det omkring et minut for at få bakket til, og 30 sekunder at læsse af, og så det nye er jo at man så bare kan komme afsted i en fart, med vores nye opdateringer, siger Leo Pedersen
Med Demmler-vognen kan man aflæsse direkte i lastbil, mens mejetærskeren, optageren eller finsnitteren fortsætter. Det betyder mindre spildtid og mere effektivitet i kæden, forklarer han.

Demmler har givet vognen et smart fjernbetjent system med nye funktioner, hvor chaufføren kan styre alle funktioner, endda uden for traktoren.
Det helt smarte er en ny funktion, der gør, at man kan køre afsted med det samme man har læsset af. Den kaldes "grundindstilling".
Et tryk på den når der er læsset af, Så klarer vognen resten selv: Bagsmæk ned, kasse sænket, trækket sænket ned, afskubber trukket tilbage, alt sammen automatisk, og til den tidligere huskede indstilling.

Robust
Selvom kapaciteten er øget, holder vognen sig under tre meters bredde. Chassiset er smalt, og undervognen er konstrueret til at bære op til 40 tons på to aksler, så der er masser af plads til kørsel med selv de tunge afgrøder.
Dækkene er monteret med 800/45R30.5, hvilket giver en frihøjde på 4,7 meter fra bunden af kassen når den er oppe. Der er også mulighed for at gå op til 750/60, hvis man vil have endnu mere frihøjde, helt op til 4,9 meter, så der rigtig kan laves top på en vogn.
Bagpå er der kommet en ny selvklappende kofanger, som automatisk tager stænklapperne med, så man undgår at ramme vognen, man læsser i.

Derudover er der tre automatiske hønslemme, så aflæsningen bliver mere præcis. Og selvom hønselemmen bestemt ikke er lille, er systemet gjort så fleksibelt, at man kan tilpasse det efter behov.
Der er også kommet en ny alu-pakke rundt på vognen, på de steder, der normalt bliver mest udfordret.
Så der er tale om en vogn, som Leo Pedersen forventer gode ting af med en god interesse allerede.
- Jeg kan mærke interessen stige, og så håber jeg da, at det vil gøre noget, selvom vi har nu mange vogne ude især hos biogasserne at køre. For dem, der allerede kører med en Demmler-overlæsningsvogn, står i hvert fald ikke til at skulle ændre deres proces, for de ser fordelen i sådan en alsidig vogn, slår han fast.






