Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Primo sprederen får syv års garanti
Maschio Gaspardo udvider nu garantien på gødningssprederserien Primo til hele syv år.
Garantien dækker gennemkorrosion og rammeskader.
Den nye garantiperiode kræver registrering af maskinen samt årlig inspektion hos en autoriseret forhandler i det her tilfælde den danske MO Implements A/S.
Men garantien er ikke det eneste, der er nyt på Primo-serien.
Maschio har samtidig givet sprederprogrammet en teknisk opgradering, som især retter sig mod større bedrifter og brugere med krav til høj præcision.

Primo EWH Isotronic
Primo EWH Isotronic er udstyret med et dobbelt slusesystem, hvor én sluse styrer doseringen, mens en separat ON/OFF-sluse håndterer kant- og hovedlarbejde. Den adskilte funktion giver hurtigere reaktion og en mere stabil dosering, især når åbne- og lukketiderne er hyppige, forklarer Maschio.
Maskinen har et integreret vejesystem, der løbende måler indholdet i tanken. Vejesystemet er kombineret med fuld ISOBUS-kommunikation, der giver adgang til variabel tildeling, kortstyring og op til 32 sektioner i sektionskontrollen, afhængigt af version.
EWH-modellen er desuden udstyret med hydrauliske motorer til spredeskiverne, hvilket gør systemet uafhængigt af PTO-hastighed og giver en mere stabil og præcis sprederhastighed. Arbejdsbredden kan nå op til omkring 46 meter, afhængigt af valgte sprederskiver og udstyr, og hopperkapaciteten kan komme op i størrelsesordenen 4.500 liter i de største versioner.





