Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Teleskopfrontlæsser er klar til at komme i marken
Ideen med Stolls teleskopfrontlæsser-system er at hjælpe alle dem, som har problemer med at nå op i den højde, man ønsker, uden at man skal ud og investere i en dyr læssemaskine frem for bare en frontlæsser.
Det er hvert fald det, Stoll er gået efter med bygningen af "X-tra Lift Concept," som læsseren hedder. Og nu den klar til at komme ud til kunder og blive testet i et normalt miljø.

Opbygningen er som en kranbil og lavet i samme godstykkelse. Det gør også, at den i koncept-fasen er for tung, hvis den skal ud på markedet, men det vil Stoll arbejde på at optimere løbende.
Udskuddet kan skyde 50-60 centimeter ud, og det kan i højden give fem meter, og så kan man altså godt læsse op i en høj vogn eller sætte en ekstra balle oven på.
Cylinderen kører inde i armen til udskuddet, og ude i knækket kan man med et ekstra stempel vippe med det yderste led af frontlæsseren.
Det er smart til dem, der vil lidt længere ind over en vogn, siger Stoll.

Tilkoblingen er også lavet fuldhydraulisk med både pløkker og el/hydraulik-tilkobling.
Meningen er, at den stadig med det her udstyr ikke skal være så dyr, som en anden læssemulighed som for eksempel gummiged, teleskoplæsser eller lignende.
Da det stadig er et koncept, kommer den ikke til salg lige nu, men Peter Korning, der er sælger hos Stoll, siger, at nu har den fået en sølvmedalje, og så må de hellere få den lavet klar til produktion.





