Abonnementsartikel

SKS Maskiner viser redskaber fra Strom på AgriMark

De seneste tre år har fynske SKS Maskiner importeret redskaber fra Strom.

På AgriMark har firmaet valgt at demonstrere en Strom FE 5000, der har en arbejdsbredde på fem meter.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I princippet er det en stor stubharve, der også kan bruges som såbedsharve - specielt ved pløjefri dyrkning.

Den har først en række tallerkner, som er efterfulgt af 21 vibroflex-tænder med god afstand. Herefter er monteret to rækker efterharver og en svær crosskill-valse. Der er hurtigskift af spidser, som fås i forskellige bredder og typer.

Harvedybden er opgivet til at være fra to til 15 centimeter. Behovet for trækkraft ligger i intervallet fra 180 til 220 hestekræfter.

Da den er særdeles kraftigt bygget, vejer over seks ton.

Et stort udvalg

Der findes et meget stort udvalg af Strom harver lige fra såbedsharver til dybdeharver beregnet til pløjefri dyrkning. Hertil kan man få et stort udvalg af valser og tænder med videre.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Alle harver er opbygget på en kraftig centralramme, der gør dem særdeles stærke og robuste med en god terræntilpasning, oplyser SKS Maskiner.

Konstruktionen giver en lav transportbredde. I udvalget findes harver fra tre til 17 meters arbejdsbredde til traktorer fra 150 til 600 hestekræfter.

Sår raps med grubber

SKS Maskiner oplyser at firmaet har haft gode erfaringer med Stroms store rotorklippere og grubbere.

Grubberne er også brug til opbygning af såsæt til raps. Et sådant vil man kunne se på AgriMark i en version med en otte tands grubber med gummivalse fra Strom. Arbejdsbredden er opgivet til fire meter.

Grubberen har hydraulisk udløser og er opbygget i V-form. V-formen er en stor fordel, da det giver en mere stabil gang, mindre risiko for at slæbe, bedre jordsøgning og stabil udgang af jorden, oplyser SKS Maskiner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sætter er udstyret med computerstyret såmaskine, der er monteret med speciel rapsvalse, som gør, at den kan udså meget små mængder meget præcist.

Såmaskiner har fire blæsere og tykke slanger, der er med til at øge driftssikkerheden.

Ifølge SKS Maskiner er Strom en stor spiller på det europæiske marked, og Strom Export en en division af et kapitalstærkt, privatejet selskab.

Selskabet har blandt andet en division, som står for importen af John Deere til Tjekkiet, som er et land i rivende vækst.