Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Alle misunder John Deeres fanshop
Nothing runs like a John Deere..Fanshop. Skulle det måske hedde.
Ihvertfald er der, nærmest traditionen tro, konstant bip fra kasseapparaterne hos det amerikanske mærke i Hannover.
- Vi har fået en rigtig god start på messen, hvor vi faktisk er ved at løbe tør for nogle ting, siger Lana Huskic, der bestyrer John Deeres fanshop.

Cirka halvvejs inde i messen har de solgt flere end 2000 hatte og huer, 400 modeltraktorer, hvor 9RX 830 er særligt populær og så over 600 jakker og et hav af børnetøj.
- Vi er et af verdens mest værdifulde brands uafhængigt af branchen og det er en kæmpe fordel for vores forretning, som næsten ikke kan udtrykkes i tal, siger Steven Roller, der er pressechef hos John Deere.

En af dem som har været forbi shoppen er tyske Gerhard Beck, der har arbejdet som mekaniker for John Deere i 40 år og samlet på modeller i næsten ligeså lang tid.
- Jeg har over 2000 modeller derhjemme og nu skulle jeg så lige have en mere med hjem, siger han og viser stolt sin nye 9RX 830 frem fra John Deere muleposen.

Lige skråt overfor fanshoppen har John Deere så sat yderligere turbo på merchandise-festen. Her har de nemlig oprettet en særlig bod, hvor man får udleveret lidt gratis udstyr, såsom tommestok og andet grønt gear.

- Vi udleverer omkring 8000 poser om dagen, så her har vi det hele sat i system, som i en lufthavn med kø og det hele, siger Steven Roller.
- Det er klart vi ved godt vores konkurrenter kigger en del i vores retning og måske ser også som den barre man skal over, men ja det er jo nemmere for os, fordi vi har været med i så længe og er et globalt brand, siger Steven Roller.





