Lyt til artiklen:

Quicke med nyt og hurtigt vejesystem

00:00
Hastighed: ???x
02:25

Med det nye vejesystem Q-Companion 2.0 tilføjer Quicke en række nye features til det eksisterende og gennemprøvede vejesystem, der anvendes på virksomhedens frontlæssere. Det betyder blandt andet, at vejesystemet fra Quicke nu vejer i hele løfteområdet, og at redskabet ikke længere skal stå i en bestemt position for at gennemføre en nøjagtig vejning af indholdet.

Ny frontlæsser-serie i vente fra Quicke

Se også:

Ny frontlæsser-serie i vente fra Quicke

- Med Q-Companion vejer vi i hele løfteområdet, og det eneste føreren skal gøre for at få en nøjagtig vejning er at holde stille og registrere vejningen. Går man ikke op i de sidste decimaler, og der bakkes ud fra en køresilo på fast bund, kan vægten også registreres, mens traktoren er i bevægelse, forklarer Michael Damgaard, Quicke Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Genkender redskabet

Er andet nyt element i det nye vejesystem er automatisk genkendelse af det redskab, der monteres på frontlæsseren.

- Hver gang, det hydrauliske redskabslås aktivers, og der skiftes redskab, foretager Q-Companion 2.0 automatisk en nulstilling og en kalibrering af vægten, siger Michael Damgaard.

Quicke forventer, at det nye vejesystem kommer på markedet i foråret 2026.

rich-media-3
På konceptlæsseren erstatter Quicke den tredje hydraulikslange i LS-systemet med Isobus og overfører signalet til traktorens hydraulikpumpe elektronisk. Læsseren har desuden et kamerasystem til styring af redskabets parallelføring. Foto: Helge Plougmann Nielsen.

På Agritechnica vises det på en Q-serie frontlæsser. Q-serien er den kraftigste serie af frontlæssere fra Quicke, og på selve frontlæsseren kommer der også mindre forbedringer og opdateringer.

- Q-serien anvendes på de helt store traktorer og for at kunne honorere det, introducerer vi en ekstra forstærkning på læsserens tværrammen. Derudover redesignes en del af læsserens plasticdele, og specielt en smaller og mere buet inddækning på tværrammen betyder et bedre udsyn til redskabet, siger Michael Damgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Spændende tiltag

Quicke benytter også Agritechnica til at vise, hvad virksomheden arbejder med, og hvad vi måske får at se på fremtidige læssere fra Quicke.

Quicke lancerer vægte og trafikværn

Se også:

Quicke lancerer vægte og trafikværn

Konceptlæsseren kører Isobus og er desuden monteret med Load Sensing-hydraulik med kun to hydraulikslanger. Dermed tilslutter Quiche sig det system, som Fendt og Ropa introducerede nogle uger før Agritechnica. Systemet går ud på at erstatte den tredje hydraulikslange, der fungerer som signalledning i LS-systemet med elektronik, og overføre signalet til traktorens hydraulikpumpe over Isobus-forbindelsen.

- På konceptlæsseren kontrolleres parallelstyringen af et kamera, og takket være Isobus-løsningen bliver det langt lettere at montere ekstra lys på læsseren, siger Michael Damgaard.