Lyt til artiklen:

Store lagre presser noteringen til stort fald

00:00
Hastighed: ???x
01:34

Der er ikke så godt salg i gris i Europa, som man kunne have ønsket sig, og samtidig har flere store eksportlande udenfor Europa store algre af grisekød.

Derfor falder noteringen med 75 øre til 10,65 kroner pr. kg. Søer falder også 6,15 kroner pr. kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I markedsberetningen skriver slagteriet:

- Der er flere faktorer, der spiller ind. For det første er priserne i Europa generelt sivet, siden Kina forhøjede deres told på importerede varer, fordi flere varer nu omsættes i Europa. Samtidig bliver der lige nu slagtet flere grise i EU end på samme tidspunkt sidste år. Og endelig er lagrene relativt store i blandt andet Japan, hvor vi traditionelt har et godt marked. Alt i alt en træls cocktail, som rammer vores priser, fortæller Per Fischer Larsen, der er salgsdirektør i Danish Crown.

Noteringen går ingen steder

Se også:

Noteringen går ingen steder

Lige nu er de hjembragte priser på dansk grisekød de laveste i mere end tre år, så selv om flere af datterselskaberne præsterer bedre end forventet, så er det ikke nok til at kompensere for de lavere priser på grisekød i Europa.

- Vi havde en forventning om, at julesalget ville øge efterspørgslen i Europa og skabe grundlag for en vending i priserne på vores varer. Det ser desværre ud til, at udbuddet følger med op, så julehandlen næppe kommer til at udløse de prisstigninger på dansk grisekød, som vi ofte har set. Samtidig står et stort udbud på verdensmarkedet samt svage kurser på dollar og yen i vejen for, at vi kan løfte eksporten til særligt Asien nævneværdigt, siger Per Fischer Larsen.