Lyt til artiklen:

Ulvekobbel jagtede jagthund på Vardeegnen

00:00
Hastighed: ???x
02:06

Det var en skræmmende oplevelse for jæger Jimmy Henneberg, da han i sidste uge var på andejagt med sine to jagthunde.

Efter at have skudt tom stod han pludselig ansigt til ansigt med en ulveflok, der nidstirrede hans labrador-jagthund. Det fortæller Jægerforbundet.dk

Artiklen fortsætter efter annoncen

Torsdag i sidste uge omkring klokken 18 sad Jimmi Henneberg ved et vandhul bag familiens nedlagte landbrug, der ligger i den østlige del af Varde kommune.

Efter at have skudt en håndfuld ænder sendte han den ene af sine jagthunde ud efter dem, der var faldet ned over skoven et par hundrede meter borte.

Da Jimmy Henneberg kommer frem til hunden, kan han se, at der er noget helt galt. Det er ved at være mørkt, men i pandelampens skær kan han se, at bare ti meter fra ham står en ulvefolk og stirrer på hans jagthund.

- Han står fuldstændig som forstenet, og dér bliver han bare stående, og jeg begynder at råbe og skrige og fægte med arme og ben. Ulvene, de kigger bare på mig. Det er, som om de tænker: Hvorfor gør du det, fortæller Jimmy Henneberg i sin beretning.

Ulvene lader sig ikke skræmme, men det lykkes Jimmi Henneberg at få kaldt sin hund til sig, og sammen bakker langtsomt ud af skoven og tilbage mod ejendommen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der har den seneste tid været mange beretninger om ulve, der ikke bange er bange for mennesker og ikke reagerer på råb, lys eller bevægelse som den seneste episode ved Varde.

Asger Christensen (V), medlem af Europaparlamentet, kommenterer Jimmy Hennebergs oplevelse med ulvene på Facebook.

- Jeg har sagt det mange gange, og jeg siger det gerne igen: Vi skal have en aktiv regulering af ulve i Danmark. Jægere og landmænd skal have ret til at forsvare sig selv og deres dyr. Vi skal have genskabt trygheden, herude hvor der er lidt længere mellem husene. Vi bor ikke i en zoologisk have. Det er vores hverdag, det går udover. I år har der været store problemer, og jeg tør slet ikke tænke på, hvad der sker næste år, når ulvene igen yngler. Ulvebestanden skal reguleres NU!, skriver Asger Christensen.