Store stier kræver anderledes ventilation

Stistørrelser har altid været et emne for en debat. På den ene side fremsættes ønsket om at skabe optimale betingelser for dyrenes adfærd for at sikre vækst.

På den anden side er der et ganske forståeligt ønske om at begrænse investeringen mest muligt uden at det går ud over produktiviteten.

Denne debat er nu blevet internationalt aktuel igen. Det skyldes en tendens til at anvende sorteringsvægte, hvilket medfører et ønske om at sætte flere slagtesvin sammen i stien.

Større stier kan spare nogle omkostninger, men de ændrer også automatisk staldens indretning. Denne ændring har betydning for den valgte ventilation.

Det er SKOVs erfaring, at tilpasses ventilationssystemet ikke staldens layout, vil der sandsynligvis opstå problemer med klimastyringen.

Traditionelle stier

Ved traditionel indretning af en stald ses en serie stier, der kan være placeret i to eller fire rækker på langs af afdelingen.

Normalt har stierne en rektangulær form (i forholdet én til to), og langsiderne ligger på tværs af bygningen. Den maksimale gruppestørrelse er omkring 30 grise pr. sti.

Men ved en ændring til større grupper ændres den klimatiske situation, fordi stiretningen så er på langs af bygningen i stedet for på tværs.

De fleste ventilationssystemer er designet til en stald med en ensartet belægning (dyrenes antal og vægt) i hele staldens længde. Derfor skal temperaturen være ensartet fra den ene ende af bygningen til den anden med kun mindre afvigelser (1-2 °C).

I dag er holddrift den foretrukne produktionsmetode, og det er i denne sammenhæng en hjælp til at opnå en ensartet belægning.

Store stier

Med større stier forbliver gulvpladsen pr. gris den samme. Dog vil både grisenes opholdszone og området uden grise blive større. Dette kan medføre en forøgelse af temperatursvingningerne, hvis ventilationssystemet er designet til små stier.

Ved store stier med 300 til 450 grise ændres grisenes liggeadfærd i forhold til små stier. Ændringerne i liggeadfærd sker fra indsættelse og frem til udtagning. Foderautomaternes type og placering vil også påvirke grisenes brug af stien.

Pointen er, at en indretning med store grupper ikke giver en entydig brug af stien, og at grisenes liggeadfærd ikke entydigt kan defineres på forhånd.

Fire klimafaktorer

Hos SKOV regner vi normalt med fire klimafaktorer, som der skal tage hensyn til for at sikre et højt produktionsniveau: temperatur, luftkvalitet, lufthastighed i dyrenes opholdszone samt ensartethed.

For hver af disse faktorer er det afgørende, hvordan dyrene lejrer sig i stierne, da deres varmeproduktion i høj grad påvirker luftstrømningerne i staldrummet, særligt ved minimumventilation.

Uden en ensartet fordeling af grisenes varmeproduktion måtte man have flytbare luftindtag for at opnå den samme temperatur i alle dele af afdelingen.

Sådanne luftindtag er selvfølgelig ikke praktisk mulige, så ventilationssystemets design må i stedet afhænge af en stiudformning, som på forhånd afgør liggeadfærden.

Temperaturstyring i stien

Temperaturerne kan variere ganske meget mellem den del af afdelingen, hvor grisene opholder sig, og den ”åbne” del uden dyr. Specielt er det i afdelinger med diffus ventilation ikke usædvanligt, at der i det åbne areal uden dyr er seks til ti grader køligere end i dyrenes opholdszone.

En forskel i denne størrelsesorden vil helt klart skabe problemer med indstilling af temperaturerne. Det vil ligeledes skabe problemer at få placeret temperaturføleren således, at den kan give den rigtige visning.

De forskellige temperaturniveauer er også et udtryk for forskellene i den hastighed, hvormed luften udskiftes i hvert område af afdelingen. Således relaterer de til koncentrationen af skadelige gasser såsom kuldioxid og ammoniak (CO2 bruges normalt som indikator for luftkvaliteten).

I en dårlig situation kunne temperatur og luftkvalitet ligge indenfor de acceptable grænser i gennemsnit, men være uacceptabelt ringe dér, hvor dyrene faktisk opholder sig, og særdeles gode i området uden dyr.

Dyrenes varmeproduktion

Ydermere er det således, at grisenes varmeproduktion påvirker den termiske luftbevægelse i rummet.

Denne påvirkning er normalt kraftigst, når både belægningsgrad og udetemperatur er lav. Under disse omstændigheder skabes der nemt træk, fordi luften går direkte ind i dyrenes opholdszone.

Ved stor temperaturforskel kan træk ligeledes opstå fra meget lave lufthastigheder. Det faktum, at grisene er relativt små på dette tidspunkt, gør, at de er ekstremt følsomme overfor forandringer i temperaturen og den afkølende effekt, som kold luft har.

Klimaet i stien påvirkes

Tilsammen vil disse ting resultere i et ikke-ensartet klima. I sidste ende vil den manglende ensartethed føre til en ændring i dyrenes adfærd på den måde, at grisene vil søge til den del af stien, hvor de finder klimaet mest komfortabelt.

Deres ændrede adfærd vil igen ændre den klimatiske situation via den førnævnte effekt af varmeafgivelsen, og så er der skabt en ond cirkel.

Når dette sker, begynder grisene at blive stressede, og dette vil alt andet lige have en negativ indflydelse på produktionen.

Konklusion

Der er altså to uundgåelige konklusioner, når der skal laves større stier i en svinesektion.

For det første kræver en effektiv klimastyring, at indretningen får grisene til at bruge deres sti på en bestemt måde, hvad angår liggeadfærd.

For det andet kræves det – selv med en sådan indretning – at ventilationssystemet tilpasses formålet. Det kan ikke i alle tilfælde være det samme system som til traditionel indsættelse med små grupper.