Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
AgXeed tror på diesel-fremtid i autonome redskabsbærere
AgBot T2 7-serien er det nyeste skud på stammen fra AgXeed.
Drivlinjen er fortsat diesel-elektrisk, men med hele 230 hestekræfter mod forgængerens 156. Egenvægten øges desuden kun med 500 kg, og dermed vejer 7-serien otte ton lige ud.
Hos AgXeed tror man, at fremtiden ligger i diesel-elektrisk drift stadig. Som de forklarer, er 2025 stadig ikke tiden, hvor tungt trækkende maskiner kan køre på batteri i mere end ganske få timer, hvis ikke de skal have mange tons batteri på sig. Det er slet ikke muligt, og det dur simpelthen ikke i AgXeed's verden.
De forklarer, at det vil koste alt for mange penge at holde en batteridrevet enhed i gang med alle mulige powerbanks i marken.
Det vil give en masse spildtid at skulle køre hen og lade op eller have en batteripakkeskifte-løsning, det vil være krævende.
Det kræver store kapaciteter af powerbanks for enden af marken, som i sidste ende kan komme til at koste det samme, som maskinen selv, hvis den skal kunne køre 24 timer uden, at en operatør skal ud til den.
- Det er vigtigt for os at have en maskine, der kan køre 24 timer med høj belastning hele tiden, uden at vi skal ud til den, for så tabes der penge, siger produktspecialisten fra AgXeed.
- Vi ville da ønske, vi kunne have elektrisk drift i den. Der var ikke noget, vi hellere ville, men det kommer bare ikke til at ske. Det fungerer ikke, og vi skal mange år frem i tiden, før det kan lade sig gøre på maskiner, der skal trække tungt konstant, siger produktspecialisten.

Ny T2 7 serie
7-serien får flere kræfter i bagenden, der nu kan løfte ni ton.
Hydraulikken får også et boost. Den tidligere model leverede 85 liter i minuttet, og 7-serien får mulighed for at yde 170 liter i minuttet.
Sporvidden kan justeres fra 1,5 til 3,2 meter, så robotten kan tilpasses forskellige afgrøder, markforhold og dyrkningssystemer.
Forrest på 7-serien er der også nyt at finde. Her er der nemlig kommet en front-PTO med, som kan klare 1.000 omdrejninger.





