Lyt til artiklen:

2-i-1-maskine: Ny roterende discharve bekæmper ukrudt og sår korn på 8,4 meter

00:00
Hastighed: ???x
03:05

4Disc har en helt anden måde at bekæmpe ukrudt på. I stedet for at bruge noget, der arbejder lodret ned i jorden, anvender den vandrette diske, som kører i jorden, mens de roterer og laver et snit, der skærer ukrudtet over.

Men hvordan?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jo, hver eneste disc roterer rundt, mens maskinen bevæger sig fremad. Diskene har en aggressiv vinkel, så man ikke kan undgå at skære med de karbidbehandlede og varmehærdede jernskiver.

- Det er en anderledes tilgang til, hvordan vi bekæmper ukrudt. Jo mere nøjagtigt, vi kører, jo bedre og mere effektivt kan vi udføre arbejdet, fordi dybden koster penge, siger Tobias Ladwig, der er ejer af 4Disc.

- Acticut giver os et meget præcist snit over det hele. Ideen er, at man efter bearbejdning kan rive den øverste centimeter af jorden med en håndrive, og så står man tilbage med en helt ren og sort overflade. Det er præcis, hvad denne teknologi kan - fordi den skærer og ikke river.

Diskene arbejder i 1-6 centimeters dybde.

rich-media-2
Her ses det nye dobbelte parallelogram. Hjulet, der styrer dybden med det "nederste" parallelogram, og så kører dybde justeringen hydraulisk for hver enkel enhed op og ned i højde, mens discarmen sidder fast i det "øverste" parallelogram. Foto: Esben Henneberg.

Nyt med såning

Noget helt nyt er, at maskinen nu kan så korn eller andre afgrøder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Gennem røret og ned til disken udnyttes hulrummet til at føre korn og gødning ned under. Det betyder, at man sår lige under, hvor diskene kører.

Ifølge Tobias Ladwig får man en helt ren flade at lægge kernerne på, og sådybden bliver dermed fuldstændig ens.

Man kan selv vælge, hvilken fordeler man vil have på, og med en fronttank foran traktoren kan man både så og gødske.

- Gødning og korn kan sammensås. Det kan ske med en fronttank, der håndterer begge dele, eller ved at montere to fordelere og trække det antal rør, man ønsker, til hver enhed. Det er intet problem, siger Tobias.

Rækkeafstanden er 33,3 centimeter, hvilket har givet rigtig gode resultater. Det passer desuden godt med, hvad flere andre mærker på markedet arbejder med.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Selvom det stadig testes, har resultaterne med korn været så lovende, at projektet fortsætter. Redskabet kommer på markedet i 2026.

rich-media-5
Disc'en har en angrebsvinkel, så den står på skrå. Der er en oliepumpe ved hver disc, der skal levere i alt kun 25-35 liter i minuttet til alle disc. Dette gør det muligt for alle traktorer at køre med den. Discene kører med 50-150 omdrejninger i minuttet. Der er bæringer og lejer øverst og nederst for at holde armen, samt dobbelte fjedre til at fungere som stenudløsere. Foto: Esben Henneberg.

2+1 = 3

Du har derfor nu en ukrudtsharve, en såmaskine og når du sår, også en radrenser.

Når du arbejder som ukrudtsharve, bruges 300 mm diske. Ved såning anvendes 410 mm diske, og ved radrensning 200 mm diske, alt sammen inden for rækkeafstanden på 33,3 centimeter.

- Det er jo klart en fordel, at det samme redskab kan udføre mange flere opgaver. Det er netop det, vi udnytter her, siger Tobias Ladwig.

rich-media-6
For hver enkel enhed sidder her hullerne til fordeleren man får på, det vil kunne fåes med alle de huller man ønsker i forhold til hvad man ønsker at så. Foto: Esben Henneberg.

Ny 8,4 meters

4Disc kan også fortælle, at de nu har en bugseret version på 8,4 meter klar, og de overvejer allerede, om endnu større modeller kan blive en realitet i fremtiden, for at følge med landbrugets stigende kapacitetskrav.