Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Flere vælger elektrisk hos Sorring Maskinhandel
Der er flere og flere der vælger elektrisk, når de køber minilæssere. Det fortæller Jørgen Jensen fra Sorring Maskinhandel, der så sent som i sidste uge sendte to nye el-læssere ud af døren.
- Det fede er, at dem har vi solgt uden at være ude ved kunderne. De ringede bare og sagde, at det skulle de have. Og det er nye kunder. det er lidt fedt, siger Jørgen Jensen.
Han oplever stor interesse for de elektriske læssere, selv om Avant indtil 2026 kun kan tilbyde en enkelt elektrisk model.
- PT. har vi kun en model, der fås med et lille eller et stort batteri, men vi får den nye 727´er, der kan løfte 1400 kg, fortæller han.
Efterspørgsel er blandt andet fra kvægbrugere, der med en elektrisk læsser undgår både støj og os i stalden.
- Og så har nogle kvægbrugere det "problem", at dem, der kører med minilæsserne og muger ud og skubber ind, de interesserer sig egentlig ikke for motorerne, og det koster en motor en gang imellem, siger han og peger på, at det ikke sker med en el-udgave.
Et andet segment, der også har taget de elektriske grønne til sig, er landets kirkegårde, hvor Jørgen Jensen og Sorring Maskinhandel også har godt fat.
- Det der er fedt er, at vi har over 300 forskellige redskaber, og så er den ligeså stærk, hvis ikke stærkere, end dieselmaskinerne. Samtidig kan den indstilles i tre trin, så den ikke nødvendigvis er så aggressiv, hvis man ikke er vant til El siger han.
Han peger samtidig på, at de grønnes popularitet på landets kirkegårde skyldes et godt netværk og en god erfaringsudveksling i branchen.


