Lyt til artiklen:

Konkurs med 30 millioner kroner i gæld

00:00
Hastighed: ???x
01:51

Det lykkedes ikke kuratoren i Överum-konkursboet at finde en køber til hele boet. Deadline for bud var 20. oktober, og nu er gæld og aktiver i boet gjort op. Det skriver Corren.se

Ifølge avisen var den samlede gæld i selskabet ved konkursbegæringen på 44,1 millioner svenske kroner. Det er inklusiv skyldig lønsum til skæringsdatoen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Medarbejderne sendt hjem: Överum er i store økonomiske vanskeligheder

Se også:

Medarbejderne sendt hjem: Överum er i store økonomiske vanskeligheder

Medarbejderne vil modtage deres løn i opsigelsesperioden via statens løngaranti.

Kuratoren i boet har opgjort aktiverne til omkring 26 millioner svenske kroner, heraf er alle fabrikkens historiske bygninger vurderet til bare 13 millioner svenske kroner.

Överum var i mange år en del af danske Kongskilde, der blev splittet op og solgt til CNH Industrial i 2016. I en årrække blev Överum-plove også lanceret som New Holland-plove.

Överum Industries blev i 2024 solgt til den tyske kapitalfond Faircap, der er investeret i en række europæiske produktionsvirksomheder.

Faircap meddelte i starten af september, at Överum var havnet i uforudsete økonomiske vanskeligheder som følge af den lave efterspørgsel på landbrugsmaskiner. Det skete omtrent samtidig med, at hele bestyrelsen i Överum Industries trak sig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ny deadline for Överum: Der skal bud på bordet

Se også:

Ny deadline for Överum: Der skal bud på bordet

På den baggrund fortalte Faircap i en pressemeddelelse, at man ville undersøge forskellige finansieringsmuligheder, der kunne redde selskabet, samt at man ville afsøge eventuelle købere til Överum Indistries til gavn for selskabet og dets interessenter.

Det lykkedes dog ikke at finde frem til en køber af selskabet, og det ser nu ud til at konkursboets aktiver bliver spredt til højestbydende.

Produktionen af plove på Överum-fabrikken har fundet sted siden 1850.