Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
13 solgte: Lanceringen af Deutz-Fahrs nye traktor holder salget brandvarmt
- Vi er fuldstændig lagt ned af interessen for den nye 8-serie, siger Bo Moisen fra Moni Worldwide.
Han vidste faktisk ikke, at traktoren ville stå på Agritechnica, før han ankom.
Det var kun en formodning, at der ville være en traktor, men hvilken, viste selv han ikke, før tæppet gik for hele verdenen.
Det har betydet rødglødende telefoner og forhandlere og kunder, der er strømmet til standen for at høre om den nye traktor. Og ikke mindst for at høre, om de kan få fat i en.
Tirsdag middag, da traktoren havde været lanceret i lidt over to dage, var der allerede solgt 13 traktorer fra Moni Worldwide.
- Det er helt vildt. Vi er jo slet ikke vant til sådan noget her. Men det er fedt at se den interesse, der er, og vi må bare sige, at den traktor er uhyre vigtig for os, siger Bo Moisen og fortsætter:
- Vi hos Moni var allerede i søndags lige efter lanceringen henne og presse nogle traktorer ud af ærmet hos Deutz. Der fik vi bestilt 10 styks, og i går, mandag aften, var alle 10 afsat. I morges gik vi på jagt efter nogle flere, og nu er vi på 13 solgte her tirsdag middag, siger Bo Moisen.

Prisen passer
For Moni Worldwide er Deutz-Fahr et kvalitetsbrand, der virkelig giver "value for money" til kunderne. Derfor håbede Bo Moisen også, at de fortsatte den linje efter lanceringen af den nye 8-serie.
- Vi var faktisk bange for, at Deutz ville lave en ultimativ traktor, altså ment på den måde, at den ville ende oppe i pris sammen med mange af konkurrenterne i den klasse. Men vi kan med glæde berette, at prisen, med forbehold naturligvis, kommer til at starte omkring det niveau, hvor en 9-serie ligger i dag, siger Bo Moisen.
Prisen gives stadig til kunderne med forbehold, men vi spurgte hos Deutz-Fahr, og de bekræftede, at prisen på den nye 8-serie vil starte på niveau med hvad en 9-serie koster.
- Det er klart, at det er noget både forhandlere og kunder allerede har bidt mærke i, og det har sat skub i det hele, siger Bo Moisen. og forsætter:
- Samtidig har vi fået en virkelig flot traktor, og vi kan være med nu. At vi kan tilbyde en så lækker traktor til konkurrencedygtige priser, det spiller bare.
- Det er også en traktor som kan få forhandlerne ud til eksempelvis flere maskinstationer og store landbrug når mere er i vente i fremtiden tror vi på, siger Bo.
For Moni Worldwide giver lanceringen et tiltrængt boost. Nu kan de nå ud til kunder, de tidligere har haft svært ved at ramme, fordi de manglede netop sådan en traktor.
Til sommer
Moni Worldwide forventer, at der muligvis kommer en prototype til deres nye center i Middelfart til fremvisning i januar 2026.
- Det lyder til, at produktionen starter i april, og at leveringerne begynder til sommer, siger Bo Moisen.
Ifølge Deutz-Fahr vil designlinjen fra 8-serien med tiden også brede sig til de øvrige serier.





