Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Stor interesse for nyt koncept: såmaskine til skærebordet
Det er jo set før med en såmaskine eller noget udmadning på et skærebord, men det har alt sammen været hjemmebyggede løsninger.
Nu kommer Geringhoff med en prototype, der kan blive fabriksmonteret på Geringhoff-borde, hvis den kommer i serieproduktion.
Det var faktisk slet ikke meningen, at det her koncept skulle have været med på Agritechnica. Men der viste sig at være stor efterspørgsel, da konceptet først var blevet lanceret som en idé og et projekt, der blev leget med. Og interessen fik folkene hos Geringhoff til at skifte mening - og tage det med på Agritechnica alligevel. Det viste sig at være en god idé.
Ifølge Geringhoff har det været et af de helt store samtaleemner på deres stand.
Systemet er bygget op med en såkasse, udmadning og fordeler fra Kverneland. Frøene bliver placeret lige bag skærebordet, hvor nogle efterharver løsner jorden for at sætte gang i spiringen, og et par trykhjul sørger for at pakke jorden til igen.
Geringhoff fortæller, at de har testet systemet - og resultaterne har overrasket. Det klarede sig markant bedre end løsninger, hvor man spreder frøene med gødningsspreder eller andre systemer, hvor jorden ikke bliver bearbejdet.
Men lige nu er det blot en prototype.






