Lyt til artiklen:

Kuhn plov med nydesignet hjulløsning

00:00
Hastighed: ???x
02:37

Kuhn Vari-Master M er en nyudviklet plov, hvor der med det nye Work and Roll-landhjul fra starten er tænkt en transportløsning ind i modellen. Ud over landhjulet består transportløsningen af et svingbart træk, der tillader ploven at dreje 40 grader. Godrive kalder Kuhn det svingbare træk, der får ploven til at følge traktoren lige som en to-hjulet vogn. Dermed undgås de farlige situationer, hvor en lang seksfurer plov svinger fuldstændig på tværs af kørebanen, når traktoren drejer fra landvejen og ind i en indkørsel.

PowerFocus: Kuhn Vari-Master L

Se også:

PowerFocus: Kuhn Vari-Master L

Det svingbare træk kan også anvendes i marken, når der eksempelvis skal pløjes en forager, hvor skellet svinger ud og ind.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mekanisk affjedring af tårnet

Som en option tilbydes Kuhn Vari-Master M med affjedret tårn.

rich-media-3
Som den første plov fra Kuhn leveres Vari-Master M med et nyt Work and Roll landhjul, der anvendes både som dybde- og transporthjul. Foto: Helge Plougmann Nielsen.

- Affjedringen består af to store spiralfjedre, der giver en god dæmpning af ploven, når den hænger i liften. Den udstillede plov er topudstyret, og der er selvfølgelig også mulighed for at gå den modsatte vej og specificere ploven helt enkelt. Derved får man en forholdsvis let plov og en plov, der er let at indstille, siger Christian Kyhn Lorenzen, fra den danske importør MI.

Kan parkeres halvvendt

Under vejtransport på Work and Roll landhjulet transporters ploven i halvvendt position, og når den kommer hjem i maskinhuset, sørger to støtteben for, at den også kan parkeres i den halvvendte position. Lige som det øvrige program af plove fra Kuhn kan Vari-Master M leveres med enten automatisk hydraulisk stensikring eller stensikring med springbolte.

Længe ventet plov er kommet til Danmark

Se også:

Længe ventet plov er kommet til Danmark

Ploven er bygget over en hovedramme der måler 130x130 millimeter og med en godstykkelse på otte millimeter. På modellen med hydraulisk stensikring kan der vælges imellem en frihøjde på enten 75 eller 80 centimeter under plovrammen. Plove med fire furer og femte udbygningsfure leverer Kuhn med en gennemgang på enten 90 eller 101 centimeter. Plove med fem furer og sjette udbygningsfure leveres udelukkende med en fureafstand på 95 centimeter.

Større variation i furebredden

Furebredden på Vari-Master M justeres trinløst i intervaller 30 til 55 centimeter, hvilet er et større spænd på eksempelvis Vari-Master 153.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-6
Det nye Work and Roll landhjul kombineres med et svingbart træk, der tillader ploven at dreje 40 grader. Trækket anvendes først og fremmest til transport, men det kan også anvendes i marken, når der skal pløjes langs et ukurant skel. Foto: Helge Plougmann Nielsen.

Forplovene indstilles uden brug af værktøj, og for at få et mere lige træk, er ploven monteret med forkrøblede åse, der flytter trækpunktet ind midt på underplovene.

Ifølge Christian Kyhn Lorenzen er Vari-Master M en forholdsvis let plov, der placerer sig imellem de velkendte Vari-Master 123 og 153. Den første plov kører allerede i Danmark, og flere er på vej til den danske importør.