Lyt til artiklen:

Steiger-navnet er tilbage: Stærkeste knæktraktor fra Case IH

00:00
Hastighed: ???x
02:28

Det er ikke bare en ny model, Case IH ruller ud i Europa lige nu til Agritechnica, det er også et comeback.

For med lanceringen af Steiger Quadtrac 785 tager amerikanerne et stort skridt tilbage til deres rødder. Og de gør det med manér: 853 hk og bælter så brede, at selv en tungtvejende maskinstationsejer må nikke anerkendende, ej spøj til side, bælterne er af en særlig støbning hvis vi kigger på affjedringen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

rich-media-2
Affjedringssystemet gælder især de rødde stempler som gør at rullerne trykkes ned i bæltet og trædefladen er derfor ens over hele bæltet. Foto: Esben Henneberg.

Det nye bælteundervogn som blev vist frem til de nye modeller er ikke bare længere og bredere, det er udstyret med et helt unikt affjedringssystem, som Case IH har udviklet specifikt til Steiger 785.

Hver bæltemodul holdes i konstant kontakt med jorden via hydrauliske cylindre, der presser bælterne ned og følger terrænet.

Det betyder, at hele bæltefladen altid arbejder aktivt, og at maskinen skal kunne leverer maksimal trækkraft, selv på ujævnt underlag.

Det betyder blandt andet i følge Case IH, at hele fladen på bælterne konstant holdes i jorden med tryk, så selv med en egenvægt på over 30 ton trykker traktoren ikke hårdere end et menneske, der står på ét ben i hvert fald målt i jordtryk pr. kvadratcentimeter, som produktchefen spøgefuldt forklarede.

rich-media-3
Alle knæktraktorer kommer nu til at hedde Case IH Steiger og er det med bælter så Case IH Steiger 785 Quadtrac, og teksten "Quadtrac" er nu flyttet fra motorhjelmen om på bagruden. Foto: Esben Henneberg.
Maskingigant trækker sig: Tyske New Holland-forhandlere får Case IH og Steyr

Se også:

Maskingigant trækker sig: Tyske New Holland-forhandlere får Case IH og Steyr

Tilbage til rødderne

I årtier har vi kendt Case IH's bæltemaskiner som Quadtrac, mens de hjulbaserede kæmper har båret Steiger-navnet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nu slår fabrikken fast, at uanset om der sidder hjul eller bælter på, så er det en Steiger. Dermed markerer 785'eren et comeback til det traditionsrige navn, der går helt tilbage til 1958, hvor brødrene Douglas og Morris Steiger bankede den første kæmpeknækker sammen på gården i Minnesota.

Indtil videre findes der kun tre eksemplarer af den nye topmodel på verdensplan. Én i Australien, én i USA og så denne ene maskine i Europa der er her på Agritechnica. Og selvom vi skrev om 785'eren, da den blev annonceret for noget tid siden, er det altså først nu, vi kan se dyret rulle på europæisk jord for første gang.

rich-media-6
Her kan man se rullerne rykkes ned i bæltet, før var det slet ikke så tydeligt. Foto: Esben Henneberg.

Mere power

Tallene bag maskinen taler for sig selv.

Den nye Steiger Quadtrac leverer 785 hestekræfter nominelt og 853 hestekræfter på maksimal ydelse.

Momentstigningen er på hele 40 procent, og motoren er en Stage V FPT 16-liters med dobbelt-turbo. Hydraulikken er et TwinFlow-system med en kapacitet på 428 liter i minuttet, og undervognen er nyudviklet med fuld affjedring.

rich-media-8
Man kan se stortraktoreren på Agritechnica. Foto: Esben Henneberg.