Lyt til artiklen:

Kæmpe selvkørende foderblander på 45 kubikmeter og 510 hestekræfter

00:00
Hastighed: ???x
02:30

Tyske Siloking vil med deres helt nye selvkørende fuldfoderblander sætte nye standarder for ydeevnen. I næsten to år har de arbejdet på deres nye topmodel; SelfLine System 2000+, der har 510 hestekræfter og en blandingsvolumen på 45 kubikmeter.

- Det er den mest kraftfulde selvkørende foderblader, der nogensinde er bygget, og den henvender sig til store mælkeproduktionsbedrifter over hele verden, siger Anna Perederii, der er salgsdirektør hos Siloking.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Den nye foderblander kan med et læs fodre op til 320 dyr. Den kører på fire aksler, der alle er styrbare, og den trækker på tre af dem. Den har en totalvægt på 50 tons. Og så har fræserhovedet en skærehøjde på op til syv meter.

rich-media-2
Fræserhovedet på den nye Siloking er blevet bredere og kan nå højere op. Foto: Marie Linddahl

- Vi har fået mange forespørgsler på en fuldfodervogn, der kan læsse højt, da mange landbrug i dag har meget store siloer, så det var vi tilpasset fræserhovedet til. Det er både blevet bredere og kan gå højere op, siger Anna Perederii.

Maskinstation bjerger ikke kun grovfoder, de blander det også til køerne

Se også:

Maskinstation bjerger ikke kun grovfoder, de blander det også til køerne

Grænsen er nået

Vognen er udviklet til bedrifter med omkring 2.000 køer eller til store opfedningsenheder. Den er fire meter høj, tre meter bred og 12 meter lang, så selv om den er stor, holder den sig inden for de lovmæssige rammer.

- Med den størrelse, vi har nu, kan vi ikke udvide mere, da vi har fået grænsen for demissionerne, hvis vi også skal køre på landevejene, siger Michael Schweken, der er eksportansvarlig med fokus på blandt andet det danske marked.

rich-media-4
Michael Schweken er eksportansvarlig hos Siloking med fokus på blandt andet det danske marked. Foto: Marie Linddahl

- Vi ser også et marked for SelfLine System 2000+ i Danmark. Selvfølgelig ikke i stort antal, men der er også landbrug i Danmark, der har flere end 1.000 til 1.500 køer, og vi ser også, at flere vokser, og derfor mener vi, at der er et marked for vognen i Danmark.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Endnu har Siloking dog til gode at sælge den første SelfLine System 2000+, og der er indtil nu kun bygget den, som virksomheden viser frem på Agritechnica.

- I løbet af det næste år vil vi bygge nogle flere, der skal testes og bruges til demonstrationer. Vores mål er at starte produktionen i 2027, og at prisen bliver under 500.000 euro (godt 3,7 millioner kroner, red.), siger Michael Schweken.

rich-media-6
Den nye fuldfodervogn har en kapacitet på 45 kubikmeter. Foto: Marie Linddahl

SelfLine System 2000+ er konstrueret til en have en levetid på 20.000 driftstimer.

Se Silokings præsentationsvideo af SelfLine System 2000+ herunder.