sonsoreret-indhold

Lyt til artiklen:

Klar til vækst: BAT Agrar investerer strategisk i fremtiden

00:00
Hastighed: ???x
03:17

BAT Agrar befinder sig i en markant vækstfase. Med udvidede kontorfaciliteter og en styrket administration er virksomheden godt rustet til at tage næste skridt - både organisatorisk og fagligt.

Kvægteamet spiller en nøglerolle i denne udvikling, hvor målet er at levere helhedsorienteret rådgivning og skabe konkret værdi for landmandens bundlinje.

- Vi har omstruktureret administrationen og planlægger en udvidelse af lagerkapaciteten på Aarhus havn, så vi er klar til den vækst, vi ser komme. Kvægfoder er i fremgang, og vi investerer i både medarbejdere og kompetencer, fortæller Ryan Zinglersen, leder af kvægteamet.

Faglighed og specialisering

Fundamentet for fremtidens rådgivning er Faglighed og specialisering. Det afspejles i kvægteamet, som består af erfarne rådgivere med både praktisk og teoretisk indsigt. Ryan Zinglersen, tidligere håndboldtræner, bruger sin baggrund til at skabe et stærkt samarbejde i teamet, hvor hver rådgiver arbejder med sine faglige styrker.

rich-media-1
Ryan Zinglersens (th) opgave som leder af det kvægfaglige team er blandt andet at samle trådene. Her er han i samtale med Per Rosenkilde. Foto: BAT Agrar.

- Min opgave er at sætte retning og samle trådene, så vi som team kan levere målrettet og værdiskabende rådgivning, siger han.

Teamet tæller i dag fire medarbejdere, men ambitionen er tydelig: flere specialister skal med ombord i takt med, at kundebasen og opgaverne vokser.

Tværfaglighed som motor for vækst

Som en del af en international koncern med egne ressourcer - herunder eget rederi og flåde på fem skibe - opererer BAT Agrar samtidig som et selvstændigt dansk selskab. Med seks nye lastvognstog på vej ud på de danske landeveje styrkes både lokal fleksibilitet og global rækkevidde.

- Vi har musklerne til at vokse og et stærkt fagligt set-up. Samarbejdet på tværs af fagområder skaber stor værdi for kunderne, siger Ryan Zinglersen.

BAT Agrar favner bredt og servicerer både store og små kvægbedrifter - fra malkekvæg til slagtekalve og nicheproduktioner.

Fodring med præcision og økonomisk fokus

Bruno Due, ny produktmanager i kvægteamet, har over 10 års erfaring og brænder for fodring og optimering. Han arbejder med fleksible løsninger, der tilpasses den enkelte besætning og sæsonens grovfoder.

rich-media-2
Produktmanager Bruno Due brænder for fodring og optimering. Foto: BAT Agrar.

- Vi laver foderkontrol og følger op efter 10 dage. Hvis ændringen ikke giver mere mælk, ruller vi den tilbage. Det handler om at producere billigst muligt - uden at gå på kompromis med kvaliteten, forklarer han.

Mineraloptimering er et særligt fokusområde, hvor BAT Agrar samarbejder med tyske kolleger om nye blandinger, der kan reducere overdosering og sikre en sund og økonomisk fodring.

Tæt på kunden - tæt på virkeligheden

Jakob Korsholm, med rødder tilbage fra ATR-tiden, ved, at nærhed til kunden er afgørende.

- Vi skal ud på bedriften og mærke behovene. Det giver os mulighed for at dele observationer og sparre internt, så vi kan levere den bedst mulige rådgivning, siger han.

rich-media-3
Jakob Korsholm, med rødder tilbage fra ATR-tiden, ved, at nærhed til kunden er vigtigt. Det er ude på bedrifterne, kundernes behov bedst afdækkes. Foto: Jakob Korsholm.

Han understreger, at normerne skal følge med udviklingen i ydelse, og at BAT Agrar har både fagligheden og fleksibiliteten til at tage den dialog med kunderne.

BAT Agrar er i bevægelse - og kvægteamet er med til at drive udviklingen. Med styrket administration, faglig specialisering og tværfagligt samarbejde er virksomheden klar til at vokse og skabe endnu større værdi for dansk landbrug.