I Danmark blæser der en fin vind i retning af båndsprøjtning, men i udlandet er det en anden snak. Efterspørgslen er slet ikke så stor, så derfor er udviklingen god, men kunne være bedre, mener nogle.

Horsch er en af dem som ikke mærker efterspørgslen på båndsprøjtning i udlandet. Alligevel har Horsch, efter også danske forespørgsler, prøvet kræfter med et båndsprøjtningskoncept, hvor man især får en høj kapacitet ud af løsningen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er tale om en bom, der kan arbejde efter en 3x8-rækket såmaskine og sprøjte båndvis. Det vil sige 3 såmaskinetræk ned igennem marken kan båndsprøjten tag på engang.

Horsch bomstyring kan nu reagere før problemer opstår
Se også:

Horsch bomstyring kan nu reagere før problemer opstår

Det, der gør systemet særligt, er, at sprøjten er opdelt i tre enheder, som hver især kan bevæge sig til siden. Hver enhed kører efter sin egen GPS-linje, som såmaskinen har lagt for hvert træk og arbejder derfor uafhængeligt af hinanden.

Det betyder, at selv små udsving fra såmaskinen bliver korrigeret, og man kan derfor arbejde med en betydeligt bredere båndsprøjtebom, fordi man mindsker problemer med, at rækkerne ikke vil passe.

Det er stadig kun et koncept, Horsch har på tegnebrættet, og om det bliver til noget, tør ingen svare på. Men spændende ser det ud, og kapaciteten fejler bestemt ikke noget.

Sprøjteeksperter ser stigende interesse for skræddersyede fronttankløsninger
Se også:

Sprøjteeksperter ser stigende interesse for skræddersyede fronttankløsninger