Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ny Deutz-Fahr 8-serie: Alt er ændret undtagen frontliften
Deutz-Fahr har løftet sløret for en helt ny 8-serie TTV.
Fabrikken kalder den selv den vigtigste lancering i mange år, og det er ikke uden grund. Alt er nyt, fra chassis til kabine og de mekaniske dele, og det lyder til i store træk, at det kun er frontliften, der ikke er ændret på.

To modeller med op til 340 hk
Den nye 8-serie består af to modeller: 8.310 TTV med 313 hk og 8.340 TTV med 340 hk.
Begge kører med FPT's 6,7 liters sekscylindrede N67-motor med elektronisk variabel turbolader (e-VGT) med elektrisk styrede vinger.
Motoren leverer op til 1.358 Nm og har 1000 timers serviceinterval.
Transmissionen er ZF Terramatic, samme type som i 9-serien, men opdateret, så den nu kører trinløst op til 60 km/t.
Betyder at 8 serien kan findes, hvor hydraulik- og transmissionsolie er delt.

Nyt chassis og længere rækkevidde
Hele chassiset er nyt, og akselafstanden er øget til 3057 mm for bedre trækkraft og stabilitet til størrelsen.
Brændstoftanken rummer nu 570 liter, altså 65 liter mere end før. Bagpå kan der monteres op til 44-tommer dæk, så traktoren står solidt, også under tungt træk.
Kabinen er ny og kaldes SigmaVision.
Den er firestolpet og 30 procent større end før, 20 centimeter længere og 20 centimeter bredere.
Lydisoleringen og den nye pneumatisk affjedring giver ro, og komforten er skruet op med massage-sæde, ny terminal, nyt armlæn og ny info-skærm i A-stolpen.
Der sidder to skærme: 15" iCluster på A-stolpen og 12,8" iMonitor 5 i armlænet, hvorfra man styrer alt fra motor og transmission til GPS, Isobus og kameraer.

Hydraulik og affjedring
Hydraulikken leverer op til 220 liter/min med Load-Sensing og separate tanke. Der er ti elektroniske udtag, og Deutz-Fahr har nu tilføjet nye hydraulikkoblinger med flydestillingshåndtag, så redskaber kan kobles til og fra uden tryk i systemet.
Samt et opstangsudtag der er low flow i til nem justering af topstangen.
Traktoren kan også fås med luftregulering fra fabrikken. Forakslen er ændret og forstærket i forhold til tidligere 8 serie og har længere svingarme, tørre skivebremser og nyt affjedringssystem, som gør traktoren stabil fordi den skal op på de 60 km/t.
Traktoren forventes i det nye år at komme som en 0-serie rundt og nok også på dansk jord.





