Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Elektrohydraulisk tvangsstyring og 48 meter bom på Dammann-sprøjte
Når Dammann ruller nye sprøjte-nyheder ud, er det sjældent småting, vi ser. Selvom de ikke er de helt store spillere på markedet, så er der øgning i virksomhedens omsætning og antallet af produkter ud af samlebåndet.
Den tyske producent smider to tunge kort på bordet: En ny elektrohydraulisk bomstyring og en sprøjte med hele 48 meter arbejdsbredde og plads til 20.000 liter i tanken.

Når bommen nægter at hoppe med traktoren
Alle, der har sprøjtet i kuperet terræn, ved, at en sprøjtebom kan følge med traktorens hoppen: Resultatet er ujævn højde, for meget afdrift og risiko for, at dyserne rammer jorden.
Her kommer Dammanns nye AgriBalance ind i billedet.
Systemet kobler bommen hydraulisk af fra resten af maskinen. Via sensorer og lynhurtige ventiler bliver bommen holdt stabil, selv når chassiset gynger, fortæller Dammann.
Dammann lover faktisk, at teknologien reducerer vibrationer og chokbelastning så effektivt, at levetiden på hele bomkonstruktionen forlænges. I praksis: færre reparationer, mindre ståhej og flere timer i marken uden stop.

Ny elektrohydraulisk tvangsstyring
På de store tandemchassis-modeller er der samtidig udviklet en ny elektrohydraulisk styring af akslerne.
Den giver skarpere venderadius og markant bedre manøvredygtighed. Samtidig minimeres dækslid og spor i marken..

48 meter
Som om det ikke var nok, har Dammann hældt endnu mere benzin på ilden: En sprøjte med 48 meter arbejdsbredde. Det sker på Profi-Class Tridem, der kan fås med tank op til 20.000 liter.
Bommen er bygget i en kombination af stål og aluminium, for at få styrken fra stålet og aluminiummets lave vægt, og den kan foldes fleksibelt.
For eksempel kan man nøjes med 21 meter eller 42 meter, hvis marken eller afgrøden kræver det, ellers er det på de 21 meter, at foldet sker som på den 42 meter brede version. Her er der sat et ekstra led på, som giver de 48 meter og klapper med ind.
På de store marker giver 48 meter naturligvis det, alle jagter: færre overkørsler, lavere jordtryk og en kapacitet, der kan sende konkurrenterne ud på overarbejde fortæller Dammann.





