Lyt til artiklen:

Debat: Var det ikke bedre at stoppe giftudledningerne, fru Lose?

00:00
Hastighed: ???x
02:40

Økonomiminister Stephanie Lose afslørede på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde, at regeringen er på vej med en afgift på overløb og urenset spildevand.

Hendes udmelding er regeringens ynkelige forsøg på at tækkes os landmænd, der naturligvis i årevis har påpeget problemerne med kommunernes massive og systematiske accept af overløb fra rensningsanlæggene, når det regner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er overløb med miljøfremmede, hormonforstyrrende og til dels uudforskede mængder fra såvel "rensede" som urensede udledninger. Der er efterhånden en del forskere og indsigtsfulde videnspersoner - et par stærkt sidetunge og politiserende undtaget - der anerkender, at der er elementer i såvel det kystnære som det større og fælles havmiljø, vi slet ikke har styr på. Alle er dog enige om, vi skal lade være med at hælde urenset vand med miljøfremmede stoffer i alt for store mængder i havet.

Regeringen foreslår afgift på urenset spildevand

Se også:

Regeringen foreslår afgift på urenset spildevand

Når et kommunalt rensningsanlæg overraskes af regnvejr og sender en masse urenset spildevand med en kalkuleret kakofoni af delvist ukendte stoffer direkte ud i fjordene og i havet, skal de nu til at betale en beregnet afgift til staten, lyder forslaget fra regeringen. Goddag mand økseskaft!

Hvilken kommune, der står overfor en markant investering i en tidssvarende udvidelse og fornyelse af sit rensningsanlæg og kloaknet på både halve eller hele milliarder, vil regne en beregnet afgift på 50.000 eller 100.000 kroner for andet en bagatelagtig driftsudgift efter et overløb eller lækage. Under den igangværende valgkamp er der nok flere stemmer i forbedret ældrepleje, bedre folkeskoler eller en række nye gadelygter.

Rapport: Flere stoffer fra spildevand findes i Vejle Fjord

Se også:

Rapport: Flere stoffer fra spildevand findes i Vejle Fjord

Kære Stephanie Lose og dine regeringskolleger: Stik i stedet de skyldige en bøde, der kan mærkes. I er selv godt begyndt med princippet, når det gælder de miljøforsagere, der drister sig til at sende et læs gylle ud på morgenfrosten for at undgå et overløb. Det skal kriminaliseres og de skal have en bøde, der kan mærkes, har vi forstået. Ikke en afgift.

Drop det syge princip om systematisk at kunne betale sig fra at forurene i nogle sektorer, men ikke i andre. Få styr på indberetningspligten. Og stik så en bøde til den kommune, der bliver fanget i et overløb af urenset spildevand fra sit rensningsanlæg til vandmiljøet. En bøde, der kan mærkes - og hvorfor ikke en bøde der kan mærkes af de ansvarlige personligt. Proportionalitet og samme konsekvens for overtrædelser for alle - sådan fungerer lighed for loven.

Artiklen fortsætter efter annoncen

En afgift på beregnet udledning af urenset spildevand i fjorden er og bliver spillemandspenge for økonomiministeren og løser ikke det fælles problem. Vi vil have fiskene tilbage i fjordene og stoppet de giftige udledninger og kalkulerede overløb.