Lyt til artiklen:

Calvex-ejere skilles efter næsten 20 år

00:00
Hastighed: ???x
02:04

Et makkerskab slutter - på den gode måde, skriver Calvex i en pressemeddelelse, hvoraf det også fremgår, at det er efter næsten to årtier med et stærkt makkerskab, at Brian Pedersen og Niels Jørgen Jacobsen har valgt, at tiden er inde til at gå hver sin vej.

Samarbejdet mellem de to har ifølge pressemeddelelsen været præget af tillid, respekt og en fælles passion for at udvikle Calvex - og beslutningen om at skilles er truffet i fuld enighed og med blik for fremtiden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målesystem sikrer højt indhold af antistoffer i kalvenes første råmælk

Se også:

Målesystem sikrer højt indhold af antistoffer i kalvenes første råmælk

- Niels Jørgen og jeg har haft et fantastisk samarbejde siden 2006, siger Brian Pedersen og tilføjer, at Niels Jørgen Jacobsen har været en uundværlig sparringspartner gennem mange år - både fagligt og personligt.

- Jeg skylder ham en stor tak for den indsats, han har lagt i Calvex og for de mange gode snakke, idéer og beslutninger, vi har truffet sammen, siger Brian Pedersen.

Store forandringer

Siden 2006 har Calvex udviklet sig markant, både som virksomhed og som samarbejdspartner for landbruget.

- Vi har oplevet store forandringer i branchen og arbejdet side om side gennem både medgang og modgang - fra corona-tiden til genopbygningen efter en brand. Det har været en rejse med masser af erfaring og læring, og i dag står Calvex stærkere end nogensinde med et godt hold og klare ambitioner for fremtiden, siger Brian Pedersen.

Brand hos kalvefoderproducent

Se også:

Brand hos kalvefoderproducent

For Niels Jørgen Jacobsen markerer beslutningen et naturligt skifte i hans arbejdsliv.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For mig er det en del af et naturligt generationsskifte i mit professionelle liv, og derfor var det nu, det skulle være, siger han.

- Jeg har haft stor glæde af at være en del af Calvex gennem mange år. Brian har været en fantastisk samarbejdspartner - fremsynet og innovativ, med en evne til at udvikle virksomheden og tænke nye løsninger. Det har været både lærerigt og inspirerende at arbejde sammen med ham, siger Niels Jørgen Jacobsen.

Han fremhæver samtidig den særlige kultur, som han mener præger virksomheden.

- Jeg har altid været glad for at komme i firmaet - det er et sted med engagerede medarbejdere og en kultur, der minder om en sammentømret familie. Den ånd er noget helt særligt, og jeg er stolt af at have været en del af den, siger Niels Jørgen Jacobsen.