I et vådt forår kan det være svært at nå at køre alt gylle ud rettidigt, hvis kapaciteten af gyllevogne kræver, at der køres alle døgnets timer.
Højvanggaard kører over 200.000 kubikmeter gylle ud på deres egne og kunders marker. Det foregår i år med tre gyllevogne med hver sin faste chauffør. Det giver mere frihed til chaufførerne, og de kan hurtigt køre en masse kubikmeter ud, hvis vejret bliver en modstander.





