Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Ministeren og folkestemningen
Vores fødevareminister Jacob Jensen (V) har for kort tid siden lavet et opslag på Facebook, hvor han fortæller om en af sine markante succeser.
Det er åbenbart lykkedes ham at ændre praksis, så en ingrediensliste på en pølse ikke udløser en bøde på 40.000 kroner til en lille slagtermester, fordi vedkommende kom til at skrive "æg" i stedet for "ÆG".
Ministeren viser et billede af sig selv og en lille bakke æg på Facebook og fremhæver, at den slags fejl fremover kun skal udløse en advarsel.
Fint nok, men fortjener ministeren ros, blot fordi han kan fortælle os, at Fødevarestyrelsen nu kun udsteder en advarsel for den grove forseelse, som vi må forstå, han stadig synes, det er at bruge den forkerte slags bogstaver?
Man må spørge, hvorfor sådan en "fejl" overhovedet skal udløse en advarsel.
Og hvorfor har ministeren tilladt, at sagen overhovedet er kommet så langt, som den er, før der kom nye retningslinjer, der fik anklagemyndigheden til at komme på bedre tanker?
Tre år gammel sag
Sagen har stået på i tre år. Det er ret vildt, og ministeren bør kritiseres for denne markante sendrægtighed. Han må langt om længe have erkendt, at folkestemningen på ingen måder har forståelse for megabøden til slagteren.
Reglen om, at æg skal skrives ÆG er i bedste fald meningsløs, for ministeren har vel ikke haft en forestilling om, at allergikere kun kender halvdelen af alfabetet - nemlig de store bogstaver - og derfor ikke forbinder ordet æg - skrevet med små bogstaver - med den ingrediens, som høns leverer?
Den slags bureaukratisk vanvid er alvorlig for de mennesker og virksomheder, som rammes af vanviddet og slæbes igennem retsmaskineriet i årevis. Og sagen er samtidig så langt ude på overdrevet, at den ville få os alle til at skrige af grin, hvis den blev præsenteret i en gakket Monty Python-sketch.
Det er da også svært helt at overgive sig til ministerens begejstring over den lempelse, han er lykkedes med at gennemføre. Dels mener han stadig, at forskellen på store og små bogstaver skal udløse en advarsel fra myndighederne. Og så skal man nok også bemærke hans afsluttende linjer i Facebookopslaget:
"Men jeg tror på, at langt de fleste fødevarevirksomheder gør, hvad de kan, for at leve op til lovgivningen. Derfor skal de ikke straffes unødigt hårdt, men mødes med tillid og sund fornuft."
Umiddelbart en positiv tilgang, men hvorfor skriver han, at fødevarevirksomheder ikke skal straffes "unødigt hårdt"? Han antyder dermed, at han fortsat mener, at de skal straffes hårdt - bare ikke unødigt hårdt.
Populistisk hykleri
Ministerens æggeopslag på Facebook fremstår i øvrig hyklerisk, for allerede få dage senere, fremførte han i en pressemeddelelse det modsatte budskab om strengere straffe. Det handler om et nyt lovforslag om ganske betydeligt skærpede sanktioner i dyrevelfærdssager.
Ministeren foreslår både højere bøder og op til seks års fængsel i dyreværnssager.
Ministeren følger dermed folkestemningen, som altid opstår i kølvandet på ulovlige optagelser eller aktindsigter, der viser billeder af eksempelvis halebid i grisestalde eller andre forhold, som selvfølgelig skal undgås, men som de fleste med praktisk indsigt ved, hurtigt kan opstå under uheldige omstændigheder.
Det er værd at huske, at straffen i dyreværnssager allerede er streng.
Ingen almindelige griseproducenter eller andre, der har ansvaret for dyr, ønsker at blive involveret i en dyreværnssag, og det ændrer strengere straffe ikke ved. De fleste erfarne dyreholdere ved udmærket, at nogle dyreværnssager udspringer af små fejl, og at det er vanskeligt at sikre 100 procent perfekte forhold i alle situationer.
Uden at sammenligne en tastefejl på en ingrediensliste eller et overset sår på en brokgris med en hårdkogt forbrydelse, er det alligevel på sin plads at påpege, at kriminalforskning viser, at strengere straffe ikke forebygger lovovertrædelser.
De fleste af os er nok også klar over, at man ikke bliver en dygtigere skoleelev, hvis man får en ekstra omgang tæsk med spanskrøret. Men Jacob Jensen regner åbenbart med, at han med populistisk hykleri og i overført betydning tæsk med spanskrøret kan afværge dyreværnssager. Eller også er han bare ude på at score almen popularitet ved at fremstå som en stærk og handlekraftig mand, der imødekommer et folkekrav - og at han absolut ikke beskytter landmænd - trods sin egen baggrund og tilhørsforhold til Venstre.
Stadig lang vej
Jacob Jensen har også forsøgt at score point ved at lancere gebyrnedsættelser. Men for det første er mange af Fødevarestyrelsens gebyrer kommet helt ud af proportioner - og det har ministeren selv et medansvar for. Og for det andet er en del af de annoncerede gebyrnedsættelser blot nedsættelser eller afskaffelse af planlagte gebyrstigninger.
Der er stadig lang vej til reelle, mærkbare gebyrnedsættelser.
Og Fødevarestyrelsen finder hele tiden på nye gebyrer. Ejere af undulater, kanariefugle og havehøns skal nu registreres i CHR, hvis ejeren ønsker at udstille eller sælge en fugl. Og det forlyder, at fuglefolket også skal bidrage til at finansiere Fødevarestyrelsens generelle kontrolprogram.
Det er et problem, at Fødevarestyrelsen budgetterer med bøder og kontrolgebyrer. Når budgettet skal hænge sammen, er fristelsen desværre stor til at forhøje bøder og fortage flere kontroller.
Set i det lys er det dog meget glædeligt - og rosværdigt - at Fødevarestyrelsen er i gang med at afskedige 150 medarbejdere.
Eksemplet med fuglene forekommer at være en overimplementering, som i bedste fald kan betragtes som beskæftigelsesterapi for højtuddannede.
En stor andel af Fødevarestyrelsens bureaukrati er opfundet af embedsmænd, uden at nye regler nødvendigvis er vedtaget politisk.
Færre overflødige embedsmænd giver forhåbentlig også færre skøre idéer til nye regler og gebyrer - og et mindre behov for at skrue op for bødetakster for at finansiere et svulmende embedsapparat.
Minister for dyrskuetaler
Jacob Jensens officielle titel er "minister for fødevarer, landbrug og fiskeri", men da trepartsministeriet blev oprettet mistede han en stor del af sit resort, og der var straks vittige sjæle, som gav ham den folkelige titel "minister for indvielser og dyrskuetaler".
Med hans store indsats for at gøre rødspætten til Danmarks nationalfisk, fristes man til at tilføje endnu en titel: minister for nationalfisken.
