Regeringen er klar med et lovforslag om at lægge afgift på urenset spildevand. Det fortalte økonomiminister Stephanie Lose, da hun talte til de delegerede på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde i Herning.
Dermed imødekommer hun også et af de kritikpunkter mod regeringen, som L&F-formand Søren Søndergaard rejste i sin beretning, hvor han efterlyste handling, når det handler om de mange urensede overløb fra rensningsanlæg.





