Søren Søndergaard: Nogen lugter blod

L&F-formand Søren Søndergaard er bekymret efter de seneste ugers forhandling om vandplaner og en ny reguleringsmodel for kvælstof. Det sagde han meget klart i sin beretning på Landbrug & Fødevarers delegeretmøde:

- Når jeg ser på, hvordan forhandlingerne har udspillet sig de seneste uger, står det klart, at nogen lugter blod. De har som ambition, at den nye reguleringsmodel og kompensationen skal bruges til at mindske landbrugsproduktionen markant. Mindske den animalske produktion. Tvinge landbrug til at lukke. Derfor er jeg også dybt bekymret for, hvilken løsning regeringen og forligspartierne kommer frem til.

Han klamrer sig dog til den klassiske talemåde, at så længe der er liv, er der håb med omskrivningen, at så længe, der forhandles, er der håb, og han appellerer til, at fornuft, faglighed og ordentlighed trods alt vil sejre.

Vandplaner

Søren Søndergaard pointerede kraftigt, at kvælstofreguleringen er helt adskilt fra treparten, selvom tingene mange gange blandes sammen.

Se også:

Søndergaard føler sig svigtet af forligspartierne i trepartsaftalen

- Reduktionsmålene i vandplanerne er adskilt fra trepartsaftalen. Det er der mange, som glemmer. Vandplanerne og kvælstofreguleringen har været der siden 1980'erne, sagde han.

Han sagde også, at landbruget har holdt vejret, hver eneste gang der er kommet nye vandplaner, fordi de bærer tilfældighedens præg.

- Fagligheden og rimeligheden i indsatskravene er desværre ikke blevet meget bedre med tiden. Mange steder rammer kravene fortsat meget tilfældigt, og de ændrer sig, som vinden blæser, sagde han og henviste til de igangværende forhandlinger om den nye kvælstofregulering, der skal træde i kraft fra 2027.

Det er disse dugfriske erfaringer, som får ham til at konstatere, at nogle af forhandlingspartnerne vil se blod.

I strid med treparten

Øverst på dagsordenen er ifølge Søren Søndergaard spørgsmålet om, hvordan reguleringskravene skal fordeles mellem landmænd i et vandopland. Han konstaterer, at alle landbrug i et opland, der kan bidrage med arealer til omlægning, skal bidrage, hvis vandplanernes reduktionsmål skal nås uden hård regulering på dyrkningsfladen, og han slog landbrugets position fast:

- Det er afgørende vigtigt, at den midlertidige regulering bæres ligeligt af alle landbrug i et opland, men desværre har nogen - efter trepartsaftalen blev indgået - fået den idé, at reguleringstrykket kunne fordeles ulige, sådan at det bliver meget hårdt på de marker, der efter nogle usikre, modelberegnede kort har såkaldt lav retention. De landbrug, der efter de samme usikre, modelberegnede kort, har høj retention, vil til gengæld kunne gå helt - eller næsten helt - fri af reguleringen. De vil endda kunne tjene penge på at sælge udledningskvoter til deres stakkels kolleger, der på baggrund af de usikre, modelberegnede kort er reguleret så hårdt, at de tvinges til at braklægge store dele af deres bedrift. Det er helt skørt. Og det er i strid med Trepartsaftalen, som vi ser den, sagde han.

Trepart undermineres

Søren Søndergaard mener, at en reguleringsmodel bygget på usikre, modelberegnede kort, underminerer det arbejde, som de lokale treparter har lavet i 2025.

Se også:

L&F: Retentionskort er et støtteværktøj og ikke en facitliste

- Vi har en hel masse fantastiske folk, der med deres lokjale kendskab og ekspertise har lagt et kæmpestort arbejde i at kortlægge de arealer, der i fremtiden kan bruges til noget andet og levere på flere dagsordener på en gang. Og så kommer der alligevel nogen med centralt udarbejdede kort i hånden og mener, det er de kort, der skal reguleres efter. Selv den ansvarlige myndighed, bag retentionskortene, GEUS, understreger - endda helt offentligt - at der kun er tale om et støtteværktøj og ikke en facitliste. Dertil er usikkerheden for stor. Ja, så burde al sund fornuft jo tilsige, at kortene blev brugt som netop dette: et støtteværktøj. Og ikke som et reguleringsværktøj, sagde Søren Søndergaard.

På den baggrund undrer det ham, at al snak om at bruge disse usikre, modelberegnede kort ikke er forstummet for længst.

- Det er simpelthen hverken seriøst eller ansvarligt at træffe så vidtgående politiske beslutninger med ulige fordeling på så tilfældig og ugennemarbejdet en baggrund, sagde han.

Han konstaterer også, at regulering på basis af de usikre model-kort modarbejder trepartsaftalens mål om at sikre, at Danmark fortsat har et stærkt og konkurrencedygtigt landbrug.

- En regulering efter retention tvinger landbrug i store dele af landet til omfattende braklægning. Det vil betyde så store omkostninger, at mange landbrug vil være tvunget til at lukke produktionen med store konsekvenser for råvaregrundlaget for vores virksomheder, mener Søren Søndergaard.

Se også:

Kort over kvælstofudledning kan målrette indsatsen

Endnu et problem ved regulering efter retentionskortene er ifølge Søren Søndergaard, at en ulige regulering undergraver incitamentet hos alle lodsejere til at bidrage med arealomlægning.

- Den ulige regulering vil belønne dem, som har høj retention, med en lempelig regulering og dermed et budskab om, at de ikke behøver at bidrage til arealomlægning.

Pres på jordpriser

Søren Søndergaard forudser også, at ulige fordeling af reguleringstrykket i et opland vil betyde, at jordpriserne på arealer med lav retention vil rasle ned, fordi de ikke længere kan dyrkes rentabelt. Bedrifter risikerer insolvens og konkurs, og pengeinstitutterne vil blive udfordret, forudser han.

Se også:

Vismænd anbefaler handel med kvælstofkvoter

- Uanset, om reguleringstrykket bliver fordelt ligeligt eller forskelligt på landbruget i et opland, så vil reguleringen sikre den samme reduktion til vandmiljøet. Derfor har vi svært ved at begribe, at man politisk overhovedet overvejer en ulige fordeling af reguleringskrav, når landbruget klart siger, at vi ønsker at løse opgaven solidarisk i et opland, sagde Søren Søndergaard.

Kompensation

Ud over alle de praktiske og politiske udfordringer på arealerne handler det ifølge Søren Søndergaard også om respekt for ejendomsretten, og om at leve op til den politiske trepartsaftale om, at landmænd skal kompenseres for den midlertidige regulering, og at det skal afspejle omkostningerne ved reguleringen.

Se også:

Debat: Nye retentionskort er en økonomisk spændetrøje

- Det er ret præcist formuleret. For hvad betyder det at blive kompenseret for sine omkostninger? Ja, det betyder at blive kompenseret for sine omkostninger. Det er helt afgørende, at bedrifter, der bliver reguleret hårdt, får kompensation for de medfølgende omkostninger, så vi kan overleve en midlertidigt hård regulering og komme godt ud på den anden side, når arealomlægningen efterhånden realiseres, sagde Søren Søndergaard.

Han mener, at man river tæppet væk under de mange familier, der har investeret i god tro på fremtiden, hvis forligskredsen beslutter at fordele reguleringstrykket ulige forestiller sig, at man kan udfase kompensationen, før arealomlægningen er på plads.