I løbet af de seneste uger har flere mælkeproducenter meldt om gener og mistrivsel hos køerne efter de er startet med at tilsætte foderadditivet Bovaer den 1. oktober for at nå lovkravet om 80 dage inden årsskiftet.
Nu kræver Alternativet i Folketinget svar på om ministeren for grøn trepart, Jeppe Bruus (S) vil indføre et straksforbud for brugen af bovaer, indtil der kastet tilstrækkeligt lys over konsekvenserne af brugen af bovaer for dyrevelfærd.
Partiet har kaldt ministeren i samråd og stillet en lang række kritiske spørgsmål om konsekvenserne ved brug af Bovaer både for køer og medarbejdere på bedrifterne.
Mælkeproducent ved Glejbjerg, Torben Thomsen, oplevede efter kun én måned med Bovaer i foderet, at køerne reagerede voldsomt på det metanreducerende kemiske stof.
Køerne gik ned i ædelyst, mælkeydelse og flere køer måtte i sygeboks.
- Det første der skete efter stoppet med Bovaer kom duften af græs- og majsensilage tilbage. Det begyndte simpelthen at dufte af frisk foder. Jeg ved ikke, hvad det skyldes, om Bovaer tager duften, men det er hvad jeg oplevede. Køerne begyndte også lige så stille at søge mod foderbordet. Første dag var de skeptiske, men så forandrede det sig. På tredjedagen var deres ædelyst normaliseret. Men det tager noget tid at rejse sådan en ko. Det er først nu seks måneder efter, vi stoppede, at ydelsen er oppe på 37 kg mælk, fortæller Torben Thomsen.
Undersøge dyrevelfærden
Et fireårigt forskningsprojekt ved Aarhus Universitet skal undersøge om foderadditivet Bovaer har betydning for køers ædelyst, foderoptag, liggeadfærd og sociale adfærd.
Undersøgelsen løber frem til 2028 og er finansieret af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og omfatter både lakterende køer og goldkøer.
Forskerne følger situationen tæt og har gennemført flere undersøgelser.
- Det sygdomsbillede, som nu beskrives i medierne - med feber, diarré og i nogle tilfælde døde køer - har vi aldrig observeret i vores omfattende undersøgelser, siger Charlotte Lauridsen, professor og institutleder på Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab ved Aarhus Universitet.
Påvirkning af arbejdsmiljøet
Alternativet stopper ikke ved køerne, partiet vil også vide i hvilket omfang er det undersøgt, om der kan være arbejdsmiljømæssige konsekvenser ved langtidseksponering gennem inhalering af Bovaer, og kan ministeren udelukke at der ikke er potentielle negative konsekvenser ved brugen af Bovaer, for eksempel i forhold til brud på arbejdsmiljøregler, lyder spørgsmålet fra Alternativet til ministeren.
