Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Maskinstation konkurs efter 48 år
Efter 48 år i branchen gik den ikke længere for maskinstationen ved Give.
Likviditeten var for lav, og banken sagde stop, og derfor har ejerne af Dørken Maskinstation ved Give indgivet en konkursbegæring, skriver Vejle Amts Folkeblad
Af Statstidende fremgår det desuden, at maskinstationen er taget under konkursbehandling den 30. oktober 2025, med advokat Johnny Madsen som kurator.
Til folkebladet fortæller direktør Kristian Thisgaard Olesen, at det dog ikke er helt slut. Hans søn og medejer Torben Thisgaard Olesen vil nemlig forsøge at drive noget af selskabet videre.
- Torben har en ambition om at videreføre for eksempel spulere, slamsugere med mere i en anden konstellation. Og jeg ved, at en af medarbejderne desuden vil prøve at købe nogle af maskinerne fra konkursboet og på dén måde starte op for sig selv. Så du må forfærdelig gerne skrive, at nye virksomheder forhåbentlig ser dagens lys oven på konkursen, siger han til mediet.





