Spiras: Samarbejde og viden skal sikre renere vand - ikke trusler

Kolding Kommune står over for en af de største arealomlægninger af landbrugsjord i Danmark.

Op mod 2.000 lodsejere og landmænd kan blive berørt, og kravene til kvælstofreduktion er markante: mellem 40-80 procent i store dele af kommunen.

- Vi deler ønsket om renere vand og en levende fjord. Derfor er det vigtigt, at løsningerne både er fagligt funderede og frivillige for landmændene. I arbejdet med at få skitseret omlægningsplaner har det været en bunden opgave at pege på virkemidler, der imødekommer de specifikke kvælstofreduktionskrav i de enkelte vandområder, konstaterer Karen Daugaard-Hansen, næstformand i Spiras, i en pressemeddelelse.

Med baggrund i de høje krav til kvælstofreduktioner, har arbejdet i treparten ikke været uden udfordringer.

Se også:

Rapport: Flere stoffer fra spildevand findes i Vejle Fjord

I aftaleteksten, som Trepart Lillebælt er nået til enighed om, konstateres det, at det kan være vanskeligt at sikre målindfrielse for kvælstof i hele kystvandgruppen Lillebælt, Snævringen, når realiseringsfasen skrider frem.

Treparten peger på, at akutpakken er en oplagt mulighed for at handle hurtigt på kvælstofudfordringen i Lillebælt Snævringen. Samtidig bør øvrige tiltag for kvælstofreduktion udforskes.

Det gælder spildevand, havbrug og dyrkningsmæssige virkemidler på markfladen som blandt andet græs og nye sædskifter. Disse tiltag kan give konkrete effekter uden unødigt store arealudtag.

Dialog i stedet for trusler

Nærmest inden blækket er tørt på Trepart Lillebælt-aftalen, hvor repræsentanter for kommuner, Danmarks Naturfredningsforening og landbruget har forhandlet intensivt og fundet fælles potentialer, er formanden for Natur-, Miljø- og Klimaudvalget i Kolding Kommune, Jørn Chemnitz, i JydskeVestkysten, ude med kritiske udtalelser om, at "alle alarmklokker blinker", og at Kolding Fjord "nærmest er død".

Se også:

Formand for Bæredygtig: Embedsværket har ødelagt naturen

- Vi anerkender, at situationen kræver handling. Men skrækscenarier og dramatik hjælper ingen. Den konstruktive vej frem er at arbejde med konkrete, målrettede virkemidler i fællesskab, siger Karen Daugaard-Hansen, og tilføjer:

- Vi skal bruge viden, samarbejde og dialog - ikke trusler - for at skabe resultater for både fjorden og landbruget. Vi har i Treparten vist, at vi er klar til at bidrage og levere, når vi bliver inddraget som partnere. Det er den tilgang, der virker - ikke trusler om markregulering. Landmændene ved godt, hvad det har af konsekvenser, hvis der ikke bidrages. Vi deler ønsket om en levende fjord og et sundt vandmiljø. Men vi skal bevare proportionerne og respekten for dem, der driver jorden. En grøn fremtid skal bygges på viden og samarbejde - ikke på frygt, fastslår Spirasnæstformanden.