Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Forskere finder spor af guld i grannåle
Der er tale om bittesmå spor, men ikke desto mindre er det guld, som finske forskere har fundet i nåletræer. Partiklerne er dog så små, at de ikke kan udvindes kommercielt eller ses med det blotte øje.
Det skriver Danmarks Træportal Træ.dk
Den nye opdagelse af det glimtende guld i grannålene viser, at træer kan fungere som biosignaler for, hvad der sker under jorden, skriver mediet.
Det kan opdagelsen betyde
Fundet er blevet gjort i nærheden af guldminen Kittilä i Lapland, hvor et hold forskere har undersøgt 138 nåleprøver fra 23 rødgraner.
Guldnanopartiklerne blev fundet i fire af træerne, og det er ifølge de finske forskere første gang, der er påvist en direkte sammenhæng mellem bakteriel aktivitet og guldaflejring i levende grantræer.
Denne sammenhæng gør, at opdagelsen kan blive et værktøj for mineraludforskning, peger de finske forskere på. Processen kaldet biomineralisering kan dog også have andre anvendelser end minedrift, lyder det.
- Ved at studere biomineralisering kan vi undersøge, hvordan bakterier og mikrober, der lever i vandmosser, kan hjælpe med at fjerne metaller fra vand, siger postdoc Kaisa Lehosmaa fra Oulu Universitet i Finland.
Foruden en række forskere fra Oulu Universitet står også forskere fra Finlands statslige geologiske forskningsinstitut Geologian tutkimuskeskus (GTK) bag opdagelsen af ædelmetallet i grannålene.





