DLR har i årets tre første kvartaler opnået et resultat før skat på 952 millioner kroner mod 1,352 milliarder kroner i de samme tre kvartaler i 2024.
Den store tilbagegang i resultatet skyldes blandt andet en lavere indtjening på kreditinstituttets beholdninger, og at ledelsen i tredje kvartal har valgt at foretage en ekstraordinær nedskrivning på 200 millioner kroner på baggrund af et ledelsesmæssigt skøn.
Beløbet er fremkommet, efter at DLR har foretaget en gennemgang af udlånsporteføljen på både de enkelte produktionsgrene på landbrugsejendomme og på de forskellige segmenter af erhvervsejendomme.
- Overordnet vurderes DLR's portefølje ifølge selskabets ledelse at være robust, og samtidig anser den restanceniveauerne for fortsat at være meget lave.
Ny N-regulering
Ifølge den netop offentliggjorte kvartalsrapport skyldes den store nedskrivning overvejende nedskrivninger på udlån til landbruget på baggrund af usikkerhed omkring implementering af ny kvælstofreguleringsmodel for landbruget. I alt tegner landbruget sig for 143 millioner kroner af de ledelsesmæssigt besluttede nedskrivninger.
Men også implementering af bygningsdirektivet for byerhvervene har fået DLR til at foretage nedskrivninger.
Med de ekstraordinære nedskrivninger har DLR ifølge kvartalsrapporten øget stødpuden til fremtidige tilbageslag i kundernes økonomi, og DLR har ikke forventninger om yderligere nedskrivninger i de kommende kvartaler.
- DLR ser ikke konkrete svaghedstegn blandt kunderne og vurderer overordnet, at såvel landbruget som byerhvervskunderne står godt rustet til at håndtere yderligere risici efter flere år med en tilfredsstillende indtjening, skriver ledelsen.
Højere bidrag
DLR's basisindtægter er i årets første ni måneder steget ganske beskedent med 49 millioner kroner fra 1,002 milliarder kroner til 1,051 milliarder kroner.
Stigningen i basisindtjeningen skyldes primært en stigning på 61 millioner kroner i bidragsbetaling. Indtægterne fra bidragssatser steg fra 1,471 milliarder kroner til 1,532 milliarder kroner.
