Lyt til artiklen:

Formand: Pfas-forbud truer frøavlens fremtid

00:00
Hastighed: ???x
02:33

DLF skal sikre en konkurrencedygtig avlerbetaling samt styrke indtjening og fremtidig vækst med en ny strategi ved navn "Connecting to Grow".

Det har bestyrelsesformand Christian Høegh-Andersen meddelt på DLF´s generalforsamling tirsdag, skriver DLF i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ambitionen er klar: Vi vil genskabe en konkurrencedygtig avlerbetaling til vores ejere, investere målrettet i den eksisterende forretning og samtidig opbygge et finansielt beredskab, der kan understøtte langsigtet vækst og innovation, lyder det fra formanden.

Overblik: Yderligere seks pestcider forbudt

Se også:

Overblik: Yderligere seks pestcider forbudt

DLF har desuden aflagt et årsregnskab, hvor kerneforretningen er styrket, og driftsresultatet øget. Men der er malurt i bægret, som truer fremtiden.

For Miljøstyrelsens forbud mod 33 pesticider, der indeholder aktivstoffer med PFAS, tuer hele fundamentet under flere centraler afgrøder, lyder det fra formanden.

- Det er især hvidkløver, havefrø og højkvalitetsgræs, der risikerer at blive hårdt ramt. Flere af de forbudte midler har været helt centrale i bekæmpelsen af ukrudt og skadedyr, og alternativerne mangler ganske enkelt, siger Christian Høegh-Andersen.

rich-media-3
Christian Høegh-Andersen, bestyrelsesformand i DLF AmbA. Foto: Claus Haagensen

Hvidkløverproduktionen står allerede over for risikoen for at blive udfaset i Danmark. Også produktionen af spinat og højkvalitetsgræs til eksportmarkedet er i fare. For eksempel kan manglen på godkendte midler betyde, at produktionen af græs til golfbaner og stadioner må flyttes ud af landet. Til stor skade for både eksport og beskæftigelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi risikerer at se en dansk styrkeposition forsvinde, fordi vi ikke har adgang til nødvendige midler til at sikre kvaliteten. Det er et alvorligt signal, også i forhold til Danmarks rolle som eksportland for frø, siger formanden.

Overblik over frister for forbudte pesticider

Se også:

Overblik over frister for forbudte pesticider

Miljøstyrelsen har givet en udfasningsperiode på op til 14 måneder, men det er ikke tilstrækkeligt til at udvikle og implementere reelle alternativer. Selv med avanceret forædling er tidshorisonten for dette op mod ti år, lyder det fra DLF.

Virksomheden deltager selvfølgelig aktivt og konstruktivt i den taskforce, som Miljøstyrelsen har nedsat, og opfordrer til, at der lyttes til branchen og tænkes i pragmatiske løsninger.

- Vi ønsker ikke at gå på kompromis med miljøhensyn, men vi har brug for realistiske og ansvarlige løsninger, der sikrer, at Danmark også i fremtiden kan være hjemsted for en konkurrencedygtig og bæredygtig frøproduktion. Det er nu, politikerne skal tage ansvar, afslutter Christian Høegh-Andersen.