Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Stor efterspørgsel og lavt udbud sender jordpriser i vejret
Prisen på landbrugsjord er i gennemsnit steget 9,2 procent i år og ligger nu, ifølge Danmarks Statistik, over 200.000 kroner per hektar for ejendomme større end 15 hektar inklusiv bygninger.
At priserne har taget fart det seneste år, bekræftes af flere landbrugsmæglere hos Nybolig Landbrug. Lokalt er der udsving, men generelt er tendensen den samme; efterspørgslen på jord stiger og dermed også prisen.
Jord uden bygninger er efterspurgt
- Nogle områder, især på Lolland, ligger markant højere end gennemsnittet. Men generelt oplever vi en rigtig god efterspørgsel på alle typer ejendomme, lyder det fra Nybolig Landbrug Berg Risager, som har forretninger i Vodskov og Nykøbing F i en pressemeddelelse.
Palle Jespersen, der er medindehaver af forretninger på Fyn og Sjælland, observerer større omsættelighed og et generelt prisløft, men med meget store forskelle geografisk.
- Ren jord er ret nem at sælge, men priserne varierer en hel del. Er der bygninger med, afhænger meget af deres stand og anvendelse, siger han.
Hos Nybolig Landbrug Tønder oplever Morten Jacewicz også god efterspørgsel med lokale variationer.
- Nogle steder giver geografien stor rift om jorden. I de husdyrtunge områder er der kommet mere fokus på at opfylde harmonikravene ved at købe jord. Før forlod producenterne sig måske mere på at forpagte jord.
Jord er en knap ressource
De tre landbrugsmæglere har også et bud på, hvordan priserne kommer til at udvikle sig fremadrettet.
- Prisen er bestemt af udbud og efterspørgsel. Udbuddet vil jo falde, blandt andet som følge af Grøn Trepart, der trækker cirka 400.000 hektar landbrugsjord ud af produktion. Det vil samtidig få efterspørgslen til at stige. Køberne er hurtige, når der udbydes jord, for de ikke ved, hvornår der igen kommer jord til salg. Så ja, jeg ser en fortsat stigning i jordpriserne, siger Berg Risager.
Han bliver bakket op af Morten Jacewicz.
- På den korte bane vil tendensen nok fortsætte. Men allerede med det prisniveau, vi har nu, kniber det at forrente jorden. Så mon ikke at kurven flader ud på et tidspunkt? Renten er jo også en væsentlig faktor, især når jordprisen er så høj. Det kan godt være, at der på kort sigt kommer et rentefald, men den kan jo stige igen.
Palle Jespersen spår fortsatte prisstigninger, da jord er en knap ressource, som kan bruges til flere formål.
- Stadig kommer der nye aktører med store pengepunge for at købe op til energi eller virksomheder, der køber jord som CO2-aflad og udlægger den til naturformål. At Grøn Trepart fjerner 15 procent af landbrugsjorden, kan også påvirke priserne, siger han.
God jord skal fortsat kunne dyrkes
Når det gælder Grøn Trepart har Palle Jespersen selv været bisidder for en landmand, som solgte sin ejendom på Vestfyn til det formål.
- Det var en af de første opkøb i vores område, men nu er kommunerne i fuld gang med planerne. Jeg håber, at de - ligesom det var tilfældet med den ejendom, vi formidlede - køber arealer op, der kan bruges til flere formål inden for Grøn Trepart. Vi vil gerne være med til at sikre, at den gode landbrugsjord fortsat kan dyrkes og qua mageskifter også bidrage til en bedre arrondering.
Morten Jacewicz har inden for sit område set store opkøb til solcelleparker over de seneste år. Det er stilnet af nu. Til gengæld er Grøn Trepart en ny faktor for udbud og efterspørgsel, men kapitalstærke virksomheders opkøb begynder også at tage fat - blandt andet til at opdyrke ny skov.
Udlændinge har det lange lys på
Udenlandske landmænd er ofte kunder i Berg Risagers forretning. Især for hollandske og tyske landmænd er de danske priser attraktive sammenlignet med det hjemlige niveau.
- Og så kan de i Danmark få nogle enheder, der kan udvides. Interessant nok er det ikke altid det aktuelle afkast, de ser på, men måske mulighederne på 10-20 års sigt og dermed også med tanke på et senere generationsskifte.
Mellemstore ejendomme er attraktive
Berg Risager har også danske landmandskunder til de helt store bedrifter på 800-1.000 hektar. Det er typisk landmænd, som sælger deres nuværende bedrift for at gå op i gear.
- Vi ser også en tendens, hvor mellemstore produktionsejendomme igen er attraktive som selvstændige bedrifter frem for at blive købt op og lagt sammen med naboejendommen. Det kan være en gård med 200-400 køer, der kan malkes med robotter, så familien selv kan klare driften. I mange år kunne bedrifterne ikke blive store nok, men det glæder mig, at vi igen har fået dette kundesegment på banen, siger Berg Risager.
Ifølge Danmarks Statistik er prisen på landbrugsjord siden begyndelsen af 2022 steget cirka 30 procent, altså en gennemsnitlig stigning på 7,5 procent per år.
