Lyt til artiklen:

Valsemøllen dropper Danish Agro efter kontroller

00:00
Hastighed: ???x
01:04

Mel-producenten Valsemøllen vil ikke længere købe korn hos Danish Agro. Det sker som følge af fund af skadedyr og uforsvarlig opbevaring af korn på flere af Danish Agros lokationer, skriver Agriwatch

- Vi har indstillet kornindkøb hos grovvareselskabet, indtil de har dokumenteret, at deres opbevarings- og tilbagetrækningsprocedurer lever op til myndighedernes krav, og vi kan føle os trygge ved at købe korn hos dem igen, skriver kommunikationschef Charlotte Clausen fra Valsemøllen til mediet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sker efter at Fødevarestyrelsen har besluttet at give Danish Agro to bøder for ikke at tilbagekalde korn efter de kontroller, der afslørede problemer hos Danish Agri i Dalmose og Nykøbing Falster, og resulterede i beslaglæggelse af i alt 65.000 ton korn.

Spor af skadedyr fundet hos endnu en afdeling af Danish Agro

Se også:

Spor af skadedyr fundet hos endnu en afdeling af Danish Agro

Danish Agro ønsker ikke at kommentere på sagen.

Kontrollerne har desuden fået Fødevarestyrelsen til at fremrykke en landsdækkende kontrolkampagne af grovvarevirksomheder og opbevaring af foder og korn.