Hvis planerne om en stor bankfusion realiseres, ophører Vestjysk bank med at eksistere, og kunderne overgår til Sydbank, som fortsætter under navnet AL Sydbank.

Det er særligt Vestjysk Bank, som har haft en tydelig landbrugsprofil med et forretningsomfang med landbruget, som i seneste kvartalsregnskab udgjorde cirka 15 procent af bankens samlede nettoudlån og garantier.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vestjysk Bank er blandt Danmarks 10 største banker, og landbrugserhvervet er et af bankens fem nicheområder, og banken har således også et specialiseret landbrugscenter.

Vestjysk Banks udlån til landbrug faldt næsten 10 procent i første halvår
Se også:

Vestjysk Banks udlån til landbrug faldt næsten 10 procent i første halvår

I Arbejdernes Landsbank har landbruget primært fyldt noget i regnskaberne i kraft af bankens ejerandel i Vestjysk Bank på cirka 73 procent.

I Sydbank udgjorde erhvervskategorien landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri i seneste halvårsregnskab kun 5,2 procent af det samlede erhvervsengagement.

Enstemmig anbefaling

I en meddelelse til Børsen skriver de tre fusionsbanker: "Bestyrelserne for Sydbank A/S ("Sydbank"), Aktieselskabet Arbejdernes Landsbank ("Arbejdernes Landsbank") og Vestjysk Bank A/S ("Vestjysk Bank") har dags dato indgået aftale om at indstille til generalforsamlingerne, at de tre banker fusionerer."

Det fremgår også af meddelelsen, at såfremt fusionen bliver vedtaget, vil Sydbank blive den fortsættende bank med navnet AL Sydbank A/S og hovedsæde i Aabenraa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vestjysk Bank får kritik for risikostrategi
Se også:

Vestjysk Bank får kritik for risikostrategi

Bestyrelserne i Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank anbefaler enstemmigt, at aktionærerne stemmer for Fusionen, som skal behandles på ekstraordinære generalforsamlinger i de tre banker henholdsvis den 2., 3. og 4. december 2025 og herefter forventes at træde i kraft under forudsætning af godkendelse af både Finanstilsynet og konkurrencemyndighederne.

Blandt de fem største

Efter fusionen bliver AL Sydbank ifølge børsmeddelelsen blandt Danmarks fem største banker med bankudlån for omkring 137 milliarder kroner og indlån på omkring 207 milliarder kroner og samlet kreditformidling for omkring 375 milliarder kroner.

I børsmeddelelsen skitserer bankerne også sammensætningen af ledelsen og bestyrelsen frem til den førstkommende ordinære generalforsamling med efterfølgende repræsentantskabsmøde.

Mark Luscombe bliver administrerende direktør, og Frank Mortensen bliver viceadministrerende direktør, og Vestjysk Banks administrerende direktør Peter Hupfeld indtræder i direktionen. Ellen Trane Nørby bliver bestyrelsesformand, og Claus Jensen bliver næstformand.

Forventede tab på landbrugskunder vendt til plus
Se også:

Forventede tab på landbrugskunder vendt til plus

Trods bankens hovedsæde i Aabenraa, mener bestyrelsesformand hos Vestjysk Bank, Kim Duus, at Vestjysk Bank har grund til at være glad for fusionen, og han fastslår, "at den nye bank fortsat vil være markant til stede i det, der i dag er Vestjysk Banks markedsområde."

Artiklen fortsætter efter annoncen

Stigende krav

Fusionen skal ifølge bankerne understøtte de tre bankers vækststrategier i et marked, hvor stigende regulatoriske krav og administrative byrder udfordrer kundefokus og konkurrencekraft.

Bankerne vurderer, at de forenede kræfter skaber et større og mere effektivt finansielt fundament, der gør AL Sydbank i stand til at løfte markant større engagementer til glæde for bankens erhvervskunder, investere i digitalisering og kundeoplevelser, fastholde beslutningskraften tæt på kunder og lokalsamfund, og opnå bedre kapitaludnyttelse og lavere fundingomkostninger.

Der forventes årlige omkostningssynergier på omkring 1,2 milliarder kroner før skat, der efter planen er fuldt indfaset efter cirka 24 måneder gennem sammenlægning af systemer, stabsfunktioner, processer og optimering af filialstrukturen.

Banker til landbruget: Kom i gang med ESG
Se også:

Banker til landbruget: Kom i gang med ESG

Der forventes også betydelige kapitalsynergier som følge af et fald i de risikovægtede eksponeringer på omkring 12-18 milliarder kroner efter cirka 36 måneder.

Hvis fusionsaftalen ikke gennemføres, fortsætter alle tre banker som selvstændige juridiske enheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De tre banker forventer at offentliggøre den fælles fusionsplan og -redegørelse samt revisors erklæringer den 29. oktober 2025.