Det er ikke mere end en måneds tid siden, at arrangørerne af den franske landbrugsmesse SIMA annoncerede, at messen ville vende tilbage i 2026 under navnet AgriSIMA.
Det kommer dog ikke til at ske alligevel, oplyser messen.
Som årsag beskrives samlede meldinger fra store producenter af landbrugsmaskiner, som alle melder om modstand i Nordamerika, stop for østeuropæiske aktiviteter, politisk ustabilitet i Frankrig og en lav investeringslyst blandt franske landmænd.
AgriSIMA er dog ikke lagt i graven, forsikrer arrangørerne.
- Fransk landbrug fortjener en indendørs messe. Derfor vil vi konsultere alle partnere og udstillere for at overveje en udgave i februar 2027 eller 2028, hedder det i pressemeddelelsen.





