Historien på Skaarupgaard går mange år tilbage, og det er også noget godsejerparret Rikke og Søren Wümpelmann Juhl tænker over, efter de overtog driften af Skaarupgaard Gods den 1. januar 2014. Det er vigtigt for dem, at også kommende generationer kan få glæde af stedet, men samtidigt at de formår at udvikle og tilpasse driften til nutidens og fremtidens krav.

- I de to år, som nu er gået siden vi overtog stedet, har vi brugt meget af tiden på at stikke en finger i jorden og fået en fornemmelse af, hvordan tingene fungerer. Derved respekterer vi de tiltag og måden, som tingene hidtil har været drevet på, inden vi foretager eventuelle ændringer og tilpasninger, fortæller Søren Wümpelmann Juhl og tilføjer:

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi er yngre, og har et andet syn på sagen end den foregående generation. Men dermed ikke sagt, at vi vil ændre driften af Skaarupgaard radikalt. Vi ser på, hvad der har fungeret hidtil, og sammenholder det med vores kompetencer og vurderer derfra, hvad vil fungere bedst - så vi bruger vores tid mest optimalt.

? Hvis den grundlæggende holdning til dansk landbrug skal ændres, mener vi, at det er vigtigt at være et godt eksempel og give et godt forhåndsindtryk omkring forholdene i landbruget?

- Vi er begyndt at kigge nærmere på tallene i de enkelte driftsgrene, og som det er nu, giver den samlede bedrift overskud - men hvis en af driftsgrenene ikke bidrager til den samlede økonomi, så skal der kigges nærmere på det og overvejes, om der skal foretages ændringer, fortæller han.

En blandet virksomhed

Rikke og Søren Wümpelmann Juhl er begge uddannet inden for økonomi, og det præger deres tilgang til driften af Skaarupgaard.

- Selve driften af Skaarupgaard sammenligner vi med at drive en erhvervsvirksomhed, og ikke kun et landbrug, fortæller de to godsejere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Driften er bygget omkring følgende:

* Cirka 500 hektar planteavl med afgrøderne: vårbyg, vinterbyg, vinterraps og vinterhvede.

* Svineproduktion - 15.000 styks 7-30 kilos grise, hvoraf de selv feder de 7.000 og de resterende 8.000 sælges ved 30 kg.

* Opstaldning af op til 80 heste

* 50 hektar skov.

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Erhvervsudlejning - herunder oplagring for DLF - 1.850 tons.

* Boligudlejning af huse og lejligheder.

* Der er tre medarbejdere ansat til at klare marken, stalden og skoven.

- Vi spænder vidt, men det også med til at gøre det ekstra spændende at drive virksomhed. Hvis for eksempel afregningen på grisene er lav, kan en af de øvrige grene forhåbentlig bidrage til at løfte den samlede drift. Men det er samtidigt en udfordring at optimere alle driftsgrenene, fortæller Søren Wümpelmann Juhl.

Overskuelighed over de enkelte driftsgrene er vigtigt for de to godsejere.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi arbejder lige nu med landboforeningen omkring at få udvidet vores regnskab til at vise alle driftsgrene mere udspecificeret. Som det er nu, vises planteavl og svineproduktion udspecificeret, mens de øvrige driftsgrene vises samlet under anden indtjening. Derfor har vi lavet vores egne driftsgrenanalyser for at få et bedre overblik, forklarer Søren Wümpelmann Juhl og forsætter:

- Vi ser på bundlinjen i hver enkelt driftsgren og ikke kun på dækningsbidrag et eller to.

Udvikling med hensyn til visionen

De er begge meget åbne overfor nye input og ideer, lytter gerne og tager dialogen omkring nye tiltag og forslag.

- Det er både fra vores medarbejdere, men også fra andre. Skulle de komme med en spændende ide, analyserer vi det, og ser om det med fordel kan passes ind. Vælger vi at lave om, har vi også for øje hvilken betydning, det vil få for vores medarbejdere, forklarer han.

Ambitionerne for fremtiden kæder godsejerparret sammen med Skaarupgaards placering tæt på Aarhus.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil gerne være et åbent sted og byde folk velkomne her. Det gør vi allerede med hestene og adgangen til skoven, men det er noget, vi gerne vil blive ved at udvikle, fortæller de to godsejere.

Denne udvikling kan kædes sammen med deres vision for Skaarupgaard, som lyder: "Vi ønsker at skabe næring til livet".

- I vores tankesæt skal dette forstås både direkte, gennem produktion af fødevarer, og indirekte, gennem produktion af oplevelser, fortæller de og forklarer nærmere:

- Den "direkte næring" kommer eksempelvis fra vores markbrug og griseproduktion. Og oplevelserne - den "indirekte næring" får jægeren, skovgæsterne og rytterne igennem deres besøg på ridecentret eller i skoven.

De lokale skoler har også glæde af Skaarupgaard.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- En af de lokale skoler henvendte sig, da de skulle afholde skolernes motionsdag, og fik lov til at benytte skoven til formålet. En anden skole har været på virksomhedsbesøg hos os og fået en rundvisning og introduktion til stedet. Det er spændende at have næste generation på besøg og give dem et indblik i vores måde at drive vores virksomhed på, fortæller Rikke Wümpelmann Juhl.

God formidling er ikke uvæsentlig

Det ligger de to godsejere meget på sinde at formidle viden videre omkring landbruget til deres omgivelser.

- Det er frustrerende, når vi for eksempel taler med veluddannede folk, og deres holdning til dansk landbrug bunder i forkerte eller mangelfulde oplysninger, fortæller Rikke Wümpelmann Juhl og tilføjer:

- Er vi ude til selskab eller i en forsamling med personer, som ikke i deres dagligdag er i berøring med landbruget, støder vi ofte på fordomme eller negative spørgsmål omkring landbrugsstøtte, medicinforbrug, dyretransporter og miljø. Hvis den grundlæggende holdning til dansk landbrug skal ændres, mener vi, at det er vigtigt at være et godt eksempel og give et godt forhåndsindtryk omkring forholdene i landbruget.

- Store dele af pressen og befolkningen kritiserer ofte landbruget, men hvad er alternativet, hvis ikke der er landbrug i Danmark? Er det produkter fra udlandet, som bliver produceret under den standard, som vi har her i landet? Og som skal transporteres i mange timer på lastbil? Derfor skal der mere åbenhed og holdningsændringer til samt mere fokus på succeshistorierne, teknologien og måden, hvorpå vi passer vores dyr og marker. Det er vigtigt at gøre opmærksom på disse forhold for at opretholde stoltheden i vores sektor, fortæller Søren Wümpelmann Juhl.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Landbrugets rammevilkår kæder han sammen med samfundsopfattelsen af landbruget.

- Får vi en bedre samfundsopfattelse af erhvervet, vil rammevilkårene også tilsvarende ændre sig. Fremtiden ligger i respekten blandt lokalbefolkningen, fortæller han.

Søren Wümpelmann Juhl har en fortid i Fødevareministeriet, og han var ofte til møder med europæiske kollegaer.

- De opfattede danske landmænd som meget dygtige - Danmark var et forgangsland inden for landbrug og miljø. Men herhjemme er der andre ting på agendaen, og det er interessant i forhold til landbrugets fremtid, fortæller han og suppleres af Rikke Wümpelmann Juhl:

- Vi var på et tidspunkt til en fødselsdag med en række erfarende landmænd, og vi diskuterede blandt andet landbrugets rolle i forhold til miljøet, hvortil de udtalte: - vi færdes hver dag i naturen og lever af den. Hvorfor skulle vi være interesseret i at ødelægge den?