Kålbrokken finder fodfæste alle steder, og antallet af inficerede arealer stiger støt, se figur 1. Dette skyldes flere forhold: Der findes ingen kemiske bekæmpelsesmidler og heller ingen enkel og skudsikker foranstaltning mod kålbrokken. Samtidig er der kun én racespecifik resistens, der anvendes i alle de markedsførte resistente sorter. Potentielt lurer katastrofen!
Kålbrok angriber, ud over rapsen, også en bred vifte af andre arter - herunder kål, radise, sennep og hyrdetaske samt andre korsblomstrede ukrudtsarter. De mange værter er dog ikke det største problem. Det største problem er kålbrokkens hårdførhed. Kålbroksporer kan overleve i jord op til 30 år og gå gennem tarmkanalen på en fugl og stadig være aktive. I laboratorietest vil vi kunne genfinde spiredygtige sporer i op til 70 år efter et angreb. Kålbroksporer har en unik spirehvile, og derfor er sygdommen så svær at blive kvit. Se kålbroks livscyklus i figur 2.
Få adgang til hele artiklen
Prøv første måned for kun 1 kr. og få ubegrænset adgang til alt indhold på Maskinbladet.dk*
Allerede abonnent? Log ind
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.
