Abonnementsartikel

Kålbrok breder sig stadigvæk over hele Europa. Den største udbredelse findes i den nordlige og østlige del af Tyskland, flere steder i det centrale Polen og Sverige. Kålbrok breder sig også i Frankrig, England, Skotland og ligeledes i Danmark.

Kålbrokken finder fodfæste alle steder, og antallet af inficerede arealer stiger støt, se figur 1. Dette skyldes flere forhold: Der findes ingen kemiske bekæmpelsesmidler og heller ingen enkel og skudsikker foranstaltning mod kålbrokken. Samtidig er der kun én racespecifik resistens, der anvendes i alle de markedsførte resistente sorter. Potentielt lurer katastrofen!

Kålbrok angriber, ud over rapsen, også en bred vifte af andre arter - herunder kål, radise, sennep og hyrdetaske samt andre korsblomstrede ukrudtsarter. De mange værter er dog ikke det største problem. Det største problem er kålbrokkens hårdførhed. Kålbroksporer kan overleve i jord op til 30 år og gå gennem tarmkanalen på en fugl og stadig være aktive. I laboratorietest vil vi kunne genfinde spiredygtige sporer i op til 70 år efter et angreb. Kålbroksporer har en unik spirehvile, og derfor er sygdommen så svær at blive kvit. Se kålbroks livscyklus i figur 2.

Bliv abonnent og læs hele artiklen

Prøv vores introduktionstilbud for kun 1 kr. første måned og få adgang til alle artikler på Maskinbladet.dk
Få adgang nu
Allerede abonnent?
Opsig når du vil til udgangen af indeværende abonnementsperiode.
Tilbuddet gælder kun, hvis du ikke tidligere har abonneret på Maskinbladet.dk.