På fredag markeres et vagtskifte og en slags generationsskifte hos Yding Smedie & Maskiner i Farre. Den tidligere indehaver og salgschef Jens Lind takker af, og maskinforretningen byder velkommen til den nye salgschef, Michael Steffensen.
Det sker ved et åbent hus-arrangement fra 10-20 i de tidligere Herborg-lokaler, som Yding Smedie & Maskiner flyttede ind i tidligere i år.





