Lyt til artiklen:

Auktion sender atter prisen ned på mælk

00:00
Hastighed: ???x
01:23

Med undtagelse af vandfrit mælkefedt, som steg for anden auktion i træk, var der fald i alle mælkekategorierne på den seneste GDT-auktion.

Vandfrit mælkefedt steg på denne uges auktion med 1,5 procent og nærmer sig dermed sensommerens prisniveau, der dog lå under forsommerens pris. Den aktuelle pris holder sig dog fortsat på et solidt niveau sammenlignet med forårets lave prisniveau, der blev opnået efter ganske betydelige fald, som begyndte i december 2024 efter en længere periode med et højt prisniveau.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Prisstigningen på vandfrit mælkefedt kan dog ikke opveje prisfald i alle øvrige kategorier.

Minus 5,3 procent

Største prisfald tegnede mozarella sig for med et prisfald på 5,3 procent, hvilket er det niende prisfald i træk siden pristoppen på auktionen 3. juni.

Prisen på skummetmælkspulver faldt 1,5 procent, og dermed er skummetmælkspulver faldet fem gange siden 5. august.

En lignende udvikling ses for sødmælkspulver, som fik it fjerde prisfald i træk. Denne gang faldt prisen med 2,4 procent.

Også smør er ramt af prisfald. Det er otte gang i træk, at der står minus foran prisudviklingen på smør på GDT-auktionen. Denne gang faldt prisen 0,8 procent.