Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
Tilføj til lytteliste
På lytteliste
Tilføj til lytteliste
Lyt til artiklen:
Gode råd i mødet med ulven
Nu får borgere og myndigheder viden og redskaber til at forstå, dokumentere og håndtere ulves adfærd - både ved naturlig og problematisk adfærd.
DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi ved Aarhus Universitet har sammen med Naturhistorisk Museum, Aarhus derfor udarbejdet fire rådgivningsnotater for Naturstyrelsen.
Notaterne skal tilsammen danne grundlag for et kommende uddannelsesprogram til såkaldte ulveværnsgrupper - lokale borgergrupper, som skal hjælpe myndighederne med at forebygge og håndtere uønsket adfærd hos ulve, skriver DCE, Aarhus Universitet i en pressemeddelelse.
En vigtig forudsætning for en bedre håndtering af problemulve er, at man kan skelne "normal" og uproblematisk adfærd fra adfærd, som er uønsket eller bekymrende.
Ifølge notatet "Normaladfærd hos ulv" vil ulve, som ikke er tilvænnet mennesker, systematisk undgå mennesker og bebyggelse, og de vil trække sig ved møder med mennesker.
I et tætbefolket landskab som det danske, vil de dog fra tid til anden passere forbi bygninger og mennesker på det ulvene selv betragter som sikker afstand.
Ulve kan også passere igennem byområder, fordi de er kommet på afveje. Denne type tilfældige hændelser kan ikke undgås og er ikke alarmerende i sig selv. Ved denne type møder vil ulve udvise undvigende adfærd.
Ulvens kropsprog
Notatet beskriver hvorledes dette kan aflæses i ulvens kropssprog. I sådanne situationer vil det bedste man kan gøre normalt være at lade ulven være i fred, så den selv kan finde tilbage, hvor den kom fra.
Men ulve kan, ligesom andre vilde dyr, vænne sig til mennesker. Det sker typisk gennem gentagen kontakt eller utilsigtet fodring. Ulven holder her op med at blive skræmt af mennesker, og den proces kaldes habituering.
Habituerede ulve vil tolerere mennesker på kortere afstand og udvise mindre undvigende adfærd ved møder, hvilket ikke er ønskeligt.
Hvis ulven samtidig forbinder mennesker med føde, for eksempel på grund af affald eller foderrester i nærheden, kan det føre til uønsket og risikobetonet ulveadfærd. Især nysgerrige unge ulve har øget risiko for at udvikle den type adfærd.
Sygdom og sult kan også reducere ulves skyhed og forsigtighed. Syge (hvis de for eksempel har skab) eller afmagrede ulve vil typiske kunne bestemmes ud fra deres udseende.
Forebygge uønsket adfærd
For at kunne vurdere mulig problem-adfærd er det vigtigt systematisk at dokumentere ulvenes adfærd, samt om det overhovedet er en ulv, som blev observeret.
Her giver notatet "Dokumentation af ulveobservationer" en række retningslinjer for registrering af observationer af mulige problemulve.
Notatet anbefaler brug af foto- og videodokumentation og registrering af omstændighederne omkring hændelsen og beskriver ulvens adfærd. Hver hændelse med problemadfærd skal registreres i sagsmapper for at gøre registrering og håndtering så systematisk som muligt.
Hvornår er ulven et reelt problem?
Det tredje notat - "Problemadfærd hos ulve" - sætter fokus på, hvornår ulve udgør en reel risiko. Her beskrives den adfærd, der karakteriserer habituerede og såkaldt "frygtløse" ulve, som flere gange nærmer sig mennesker uden at blive skræmt væk.
Notatet understreger, at en ulv typisk vil udvise den uønskede adfærd gentagne gange, før den med rette kan betegnes som problematisk, men at en sådan afgørelse i øvrigt bør bero på en professionel vurdering af et samlet mønster af observationer, da enhver observeret adfærd altid bør analyseres i forhold til den sammenhæng den indgår i.
Notatet beskriver forskellige stadier af uønsket og problematisk adfærd, samt hvad der adfærdsmæssigt kendetegner disse.
Passive og aktive virkemidler skal forebygge problematisk adfærd
Det fjerde og sidste notat - "Anbefalinger til håndtering af ulve i nærheden af menneskelig aktivitet"- giver råd om, hvorledes uønsket og problematisk adfærd forebygges og håndteres.
Nemt måltid
Som mange andre dyr er ulvene ofte på udkig efter et nemt måltid. Selv om ulven generelt er sky, kan udsigten til mad i form af foderrester eller madaffald lokke den tættere på mennesker.
Ulven er lærenem og opdager den først, at der findes let tilgængelig føde, kan den afvige fra sin naturlige skyhed og vænne sig til at søge føde tæt på mennesker.
Derfor anbefaler notatet en række passive og aktive virkemidler. De passive virkemidler handler om at forhindre, at ulve tiltrækkes af menneskelig aktivitet.
Læs mere om ulveadfærd og mødet med ulv: "Anbefalinger til håndtering af ulve i nærheden af menneskelig aktivitet
