Lyt til artiklen:

Gæmelke: Vi skal stoppe kastration længe før 2050

00:00
Hastighed: ???x
01:52

I 2050 er det Landbrug & Fødevarer Gris´ vision, at det skal være helt slut med kirurgisk kastrerede grise.

Men fordi der allerede sker meget på området, med blandt andet produktion af intakte hangrise, men især også immunokastrerede grise, der udgør 55 procent af alle producerede hangrise, så skal det ske før.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det sagde formand for L&F Gris, H.C. Gæmelke, i sin beretning til årsmødet for L&F Gris i Herning Kongrescenter. Hans første beretning i rollen som formand.

- I vores oprindelige vision står der, at vi vil udfase kirurgisk kastration i 2050. Det mener vi skal rykkes markant frem, sagde formanden på kongressen, der satte rekord i antal deltagere og også satte rekord i antal tilmeldte elever.

Dyrlæger og grisesektoren gør fælles front med ønske om at løfte dyrevelfærden

Se også:

Dyrlæger og grisesektoren gør fælles front med ønske om at løfte dyrevelfærden

Frivilligheden virker

Gæmelke brugte også sin beretning til at lægge vægt på, at de frivillige aftaler virker.

Som eksempel brugte han ikke kastrationer, som altså også går strygende, men i stedet hele haler.

-Her er det ikke en eller anden politiker inde på Christiansborg, der har fundet på, at vi skal producere grise med hele haler. Nej. Vi har set hinanden i øjnene og sagt, nu rykker vi, slog formanden fast.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Målet er en million grise med hele haler. Det vil i sagens natur give problemer med halebid, som vil forekomme.

Derfor arbejder H.C. Gæmelke og LF Gris også med myndighederne for at holde en god dialog om håndtering af halebid i stald og ved transport.

- Hele haler er ikke nemt. Jeg har selv arbejdet med det derhjemme, for at få det til at fungere, og jeg er der ikke endnu. Det er jeg mega-træt af. For helt ærligt, vi skriver 2025; halekupering og kirurgisk kastration bør høre fortiden til, sagde han.

Efter strid er genetikselskaber sponsorer på Grisekongres

Se også:

Efter strid er genetikselskaber sponsorer på Grisekongres