Abonnementsartikel

Skal vi lade andre gøre arbejdet for os? Nej, helst ikke. De fleste af os landmænd sætter en ære i at gøre tingene selv og føler en vis stolthed over vores arbejde. Skulle vi i stedet lade regnormene gøre vores arbejde? Nej, slet ikke.

Men hvem kan på sigt og med de rette vilkår lave den perfekte jordstruktur og de optimale betingelser for planterne? - Er det os selv, ploven, harven eller naturen?

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Det spørgsmål vil jeg lade stå åbent og igen spørge om, hvad vi skal lave, hvis vi overlader alt arbejdet til jorden og dens organismer? Er det en behagelig tanke for de mange, som har siddet eller lige nu sidder på traktoren og nyder det?

Men får vi færre timer på en traktor, hvis naturen klarer hele arbejdet? Vi skal jo have afgrøderne i jorden på en eller anden måde, og i et eller andet omfang skal de have næring og måske pleje, og de skal jo høstes.

Ja, det er da nogle timer, men hvad med de resterende? Vi skal måske kigge på de landmænd, som passer dyr, for de fører jo tilsyn dagligt med dyrene for at vurdere, hvordan de trives - og på samme måde kan vi planteavlere jo begynde i højere grad at tilse vores levende organismer - afgrøderne og livet i jorden.

Så kan vi få frisk luft og ny energi til at tænke de store tanker - samt få tingene hjemme på kontoret på afstand. Er overskud af tid en dårlig ting?