Lyt til artiklen:

Minkløse farme koster millioner i erstatningsberegning

00:00
Hastighed: ???x
02:41

Selvom flere hundrede minkfarme ikke havde minkproduktion i årene 2018 og 2019, før minkerhvervet blev tvangslukket i 2020, får virksomhederne erstatning. Beregningerne af erstatningerne løber op 52,6 millioner kroner i sagsbehandling i 2025 og 2026 alene hos Fødevarestyrelsen.

Erstatningen er en del af aftalen mellem et flertal i Folketinget, hvor man besluttede at give de minkløse farme erstatning.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Men erstatningssagerne trak ud, så derfor besluttede partierne at lave en tillægsaftale om hurtigere erstatning i maj 2023 - den såkaldte fast-track-ordning.

Behandlingen af erstatningssagerne har hidtil ligget hos Minksekretariatet i Trafikstyrelsen, men sagerne om de minkløse farme har vist sig at være mere komplicerede end først antaget og har derfor trukket store ressourcer ud af sekretariatet. Derfor har regeringen besluttet, at flytte sagsbehandlingen af 410 sager til Fødevarestyrelsen.

"Sagsbehandlingen i Trafikstyrelsen har dog vist sig mere kompliceret end forventet. For at understøtte fremdriften i afviklingen af erstatningssagerne er der behov for at udnytte ressourcer og viden mht. erstatningssagerne bedst muligt", skriver fødevareminister Jacob Jensen (V) til Finansudvalget.

Tidligere minkavler venter på femte år: Det er noget svineri

Se også:

Tidligere minkavler venter på femte år: Det er noget svineri

Hurtigere erstatning

Initiativet med at flytte sagsbehandlingen til Fødevarestyrelsen i 2025 og 2026 skal speede erstatningsprocessen op.

Der lægges derfor op til, at behandlingen af cirka 410 erstatningssager for avlere uden mink samt udlejningsvirksomheder overgår fra Minksekretariatet i Trafikstyrelsen til Fødevarestyrelsen for at opnå den mest hensigtsmæssige udnyttelse af ressourcer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

De resterende cirka 20 sager behandles fortsat i erstatnings- og taksationskommissionerne med henblik på fastsættelse af praksis, som afgørelserne i Fødevarestyrelsen skal træffes på grundlag af, skriver Jacob Jensen (V) i brevet til Finansudvalget.

Overflytningen fra Minksekretariatet til Fødevarestyrelsen betyder, at afslutningen af erstatningerne bliver fremrykket fra 3. kvartal i 2027 til udgangen af 2026.

Fødevareministeren søger Finansudvalget om et ekstra beløb på 8,7 millioner kroner i år til Fødevarestyrelsen til at løfte opgaven.

De ekstra penge i 2025 skal blandt andet gå til sagkyndig bistand, udgifter til ekstern revisionsfirma og udgifter til vurderingsfirmaer.

Udgifterne til sagsbehandlingen i 2026 på ekstra cirka 44 millioner kroner skal søges på kommende bevillinger.

14 milliarder nu udbetalt i erstatning til minkerhvervet

Se også:

14 milliarder nu udbetalt i erstatning til minkerhvervet